Farvel til Ubud (Bali) og goddag til Senggigi (Lombok)

Vi forlod Ubud i mandags for at tage til Lombok. Ubud var meget anderledes. Ikke et sted man er for at slappe af og nyde sol. Det ligger i skovområde med mange skyer, men absolut ikke koldt. Hvis du er der for at tage på ture – og mulighederne er mange – så er det fint. Men nu er vi altså på Lombok og sikken en forskel på de 2 øer. Ikke så meget fordi de er muslimer på Lombok og hinduer på Bali, det er mere trafikken. Lombok er bare så meget mere rolig, hvor Bali er travl og trafik alle steder. Det er nu endelig tid til at nyde solen og bo på et fedt hotel – og vi er ikke blevet skuffet. Lækkert hotel og der er sol og varme. Flæsket er blevet lidt branket. I går stod den på afslapning på stranden for dagen i dag stod i “gili øernes tegn”. Vi havde forinden hyret vores egen lille båd med afgang fra den lokale havn kl. 09.00 i morges. Gili øerne består af 3 øer – Trawangan, Meno og Air. Trawangan er den største og Meno den mindste. Aftalen med kaptajnen var at vi skulle på alle 3 øer med løbende snorkling…og det kom vi. Det tager ca. 1 time og 15 minutter at sejle ud til øerne, men hurtige både findes da, bare ikke den vi var med.

Klar til afgang på rum sø...

Klar til afgang på rum sø…

Det var bare at nyde sejlturen og den omkringliggende natur til de kom til syne.

Trawangan er foran os...

Trawangan er foran os…

En lille video ved ankomsten:

Trawangan er den pulserende ø hvor alverdens unge mennesker – som os selv – tager til for at snorkle, dykke og surfe. Du kan ikke så meget andet her. Vi var her ca. 1 time for at tage videre. Næste ø var Meno. Vi havde set på et kort at nordøst for øen var der “Turtle crater”. Så der ville vi selvfølgelig gerne hen og snorkle. Kort tid efter var vi der og kaptajnen siger “snorkling, turtle..” Så i med os og masker på. Man kunne se bunden og der var mindst 10 meter ned. Vi kunne se alle dem som dykkede. De var nede på bunden. Vi andre nød det oppefra. Men der kom nu også “turtle” til os:

Zoom lidt ind og du ser den tydeligt...

Zoom lidt ind og du ser den tydeligt…

Pludselig lå der en anden på siden af vores båd:

Halløjsa lille ven...

Halløjsa lille ven…

De kommer pludselig nedefra og skal lige op og have en mundfuld luft. Vi var små 3 meter fra en af dem som var på vej op. Det er sgu lidt stort at de pludselig er foran en. Vi havde taget brød med hjemmefra for at tiltrække fisk, og det lykkedes meget fint. Ihvertfald i starten da det var de små fisk, Men inden længe blev de altså lidt større og så går der altså lidt pivtrold i den for nogen af os. Jeg var måske en af dem.

Som en fisk i vandet...

Som en fisk i vandet…

Der er tydeligvis fokus på at leve sundt og korrekt:

Det er jo det jeg har sagt hele tiden...

Det er jo det jeg har sagt hele tiden…men så er det godt jeg har mit eget sted…JM’s steakhouse

5-6 timer efter vi tog afsted nåede vi retur til vores lille havn og er pænt trætte. Mon ikke den står på ren afslapning i morgen…tror jeg. Fredag forlader vi Lombok og tager retur til Bali, nærmere betegnet Kuta. Frederik undrer sig nok stadig over hvad vi vil der. Tror han mener vi er for gamle. Måske han har ret. Det vil tiden vise.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *