Så er der gået 2 hele dage her i nationalparken. Park lyder så småt – det er det bestemt ikke. Det er stort. Hvordan er den så? Sammenlignet med Yosemite i det vestlige USA, så ingen sammenligning. Yosemite er i sin egen klasse. White Mountain mangler tilsvarende dimensioner og variationer for at kunne være med, og er tilsvarende meget mere kommerciel end Yosemite. Men der er mange nationalparker der vil blegne ifht. Yosemite, så ingen skam i det. White Mountain er meget grøn og har sin egen charme. Der er et væld at hiking og trekking ruter alt efter hvad hjertet begærer og hvad det magter. Vores udgangspunkt for dagene er fra “Wilderness Inn”, som er stedet hvor vi bor. Ejet af parret Alan og Karen som er omkring de 60 år, faktisk blev Alan 61 år i dag og det blev fejret med fødselsdags sang til morgenmaden. De er virkelig et hyggepar der gør, man føler sig hjemme og der laves morgenmad efter “your choice” hver morgen. Frisk frugt og friskpresset juice er en selvfølge. Det samme er muffins, toast, srambled egg med grønt og bacon, sluttende af med pancakes, godt med sirup. Alt sammen fulgt af et smil
I går bød på 2 udflugter. Den første var til “Gorge Flume” som er et populært og let tilgængelig sted. Og smukt er det såmænd også
Området er naturskabt gennem mange mange år
Turen fra start til slut var estimeret til 2 timer. Vi klarede den på 1,5 time. Så vi var klar på lidt udfordringer med mere “gods i”, men stadig så vi kunne have Pernille med. Det blev så “Bald Mountain” – et område hvor der skal hikes, med belønning i form af udsigt. Turen ligger på små 3 timers hiking. Den sidste halve time mod toppen skulle ske med forsigtighed, det kunne nemt gå galt. På vejen op tænkte jeg allerede på hvordan vi skulle komme ned. Men selvfølgelig klarede vi det. Ikke altid kønt, men det virkede.
Samme sted men anden vinkel
En fin og hyggelig dag, som selvfølgelig skal afsluttes med et ordentligt måltid. Og det blev det. Min reference for gode bøffer er “Brazil Brazil” i NY – men ikke mere. “Gordi’s” her i byen serverede US prime og det her er en “Karens cut”. Den findes større, men jeg tænkte at 420 gram var tilpas.
Med mavsen fuld var vi klar til godnat, velvidende vi dagen efter skulle på toppen af Mount Washington. Det er det nordøstlige USA’s højeste punkt – 6.288 fod eller 1.917 meter. Lyder ikke af meget sammenlignet med andre bjerge, men området er meget barsk. Det er på dette bjerg der er målt den højeste vindhastighed nogensinde (hvis man ser bort fra cykloner og lign.). Koldt er der også på toppen. Den officielle koldeste temperatur der er målt er -46 grader. Selve bjerget er meget åbent og bart, så storm og andet uvejr er hårdt ved omgivelserne. Normalt siges det at træerne slutter i 10.000 fods højde. Men her er det 5.000 fods højde.
Måden at komme på toppen er flere, men oftest blandt 3: Du kører i bil velvidende at der er lidt plads og langt ned hvis det går galt, hiking som er estimeret til 6,5 time eller op med toget. Jeps – der er et tog der kan tage dig direkte til toppen. Og det på trods af der er hældninger på op til 37 grader. Vi valgte toget
På vejen op ændrer tingene sig
Turen er på 3 timer, 1 time op, 1 time på toppen og 1 time ned igen.
På toppen slappes der af og udsigten nydes
Kun de sejeste når toppen
En sjov oplevelse, men næppe et bjerg blandt de “7 store”.
I morgen tidlig står den på en større køretur mod syd, nærmere bestemt mod Lancaster, der hvor amish-folket hører til. Køreturen er ca. 8 timer, planen er stop midtvejs, finde et sted med udendørs pool (de har lovet meget varmt vejr i morgen) og afslapning.
Hikes hvad er det for noget ?? 🙂 Dagens højdepunkt når jeg skal læse rejse info du er super duper til at fortælle Jørgen 🙂
Hej Lisbeth. Jamen det er da bare dejligt du syntes det er et højdepunkt at følge vores ferie :-). Håber jeg har skrevet korrekt, men det er er hiking. I skovområder kan der både udføres trekking og hiking. I min optik er trekking vandreture i jævnt terræn hvor i mod hiking er i kuperet terræn, ofte meget op og ned. Dem der udfører hiking kaldes hikere. Håber det var svar. I morgen skulle vi gerne ankomme til Lancaster hvor amish-folket hører til. Så skal der nok komme nyt på siden. Vh. Jørgen