Manhatten, dag 2…”Ingen arme, ingen kage”

Nogle oplevelser kan undværes bedre end andre – sådan en fik vi på sidste dagen i Manhatten. Dagen starter fint – som vi plejer – og ind til byen. Planen er lagt for dagen:  Leje cykler og køre rundt i Central Park, over til Grand Station, kort shopping i Niketown som ligger i Trump Plaza, og afslutning i Empire State.Jeg kan godt afsløre at INTET i den plan blev ført ud i livet. Pernille besluttede sig for noget helt andet. Vi fik lejet cyklerne i 2 timer. Vi er fornuftige, så vi trak cyklerne op til starten af parken. Da vi nåede parken, op på sadlen og derud af. Gik fint og alle var med. Vi nærmer os “The Boathouse” som ligger inde i parken, ned af en bakke på asfalteret vej. Rækkefølgen er Steen, Tulle, jeg og Pernille. Pludselig – lige bag mig lyder der et brag og højt råb. Da vi får bremset og vender os om, så ligger Pernille på asfalten, styrtet og medtaget. Det var sgu alvorligt. Hun havde slået sig på knæ, arme og hage. Inden vi fik set os om var der 3-4 personer klar til at hjælpe. “Call 911” – naaaaeee tænkte vi. Lad os nu lige se. Men efter lidt minutter var hun svimmel og venstre arm kunne ikke bruges, højre arm også lidt øm. Under hagen blødte det. Hendes tilstand ikke helt ok. Hun mente selv det var pga. for lavt blodsukker??? Vi turde ikke fortsætte uden hun blev tjekket. Og her kom dagens helt – Gregory – ind i billedet. Han er officiel “mini bike cap driver” i parken. Han ringede til 911 og bestilte ambulancen. Vi ventede og vi ventede – Gregory blev mere og mere pinlig og irriteret over sin bys manglende evne til at sende en ambulance. Som han sagde – hvis det var en politimand, såp var de her på 2 minutter. Mindre kan gøre det for os, men alligevel. Han ringede 4 gange og rykkede. Da der var gået 1,5 time og den stadig ikke var kommet, måtte Steen og Pernille tage en “mini bike cap” til hospitalet. Min og Tulles plan var så at trække cyklerne retur til udlejer – de 2 timer var gået og for hver påbegyndt time over = 9$ pr. cykel. Skide være med det, vi tager det som det kommer. Men Gregory havde anden mening. “Jeg har alligevel fri og skal den vej. Vi smider 2 af cyklerne op på min Cab og I cykler efter mig”. Jamen ok så, men det var altså ikke gennem parken med ude på vejene. Som sagt sådan gjort. Det tog ca. 15 min. på cykel at komme retur til udlejer, vi var nok aldrig kommet retur hvis vi skulle have trukket dem. Så Gregory var virkelig en kæmpe hjælp, han blev ved os i lidt over 2 timer og prøvede på alle måder at hjælpe os – sikke en fyr !!

Gregory - vores helt...

Gregory – vores helt…

Eftersom Steen og Pernille nu var taget på hospitalet skulle Tulle og jeg finde en måde at slå tiden ihjel på til vi fik en melding fra hospitalet. Første tanke var Empire, men det endte med Macy. I NY ligger den først åbnede Macy – og de kalder det selv verdens største indkøbs center. Jeg tror det er rigtigt, hvis vi taler om shoppingsmalls med en og samme ejer – og ikke at sammenligne med Fields m.m. Det er på 10 etager og størrelsen på hver etage er – ja, virkelig lang. Så her kunne vi nemt bruge lidt timer. På vej ind kommer første melding fra Steen – begge albuer er brækket og de venter på en ortopædkirurg. Fandme en lidt øv melding. Vi tænkte allerede – nu skal de hjem og vi må fortsætte alene. Jeg så allerede for mig at Pernille kom gående med begge arme i gibs på en rullestativ. Lidt senere kom ny melding – “vi forlader snart hospitalet, Pernille har fået slynge på hver arm, skal vi spise sammen”. Øhhh, hvad sker der nu?? Men fint – det gør vi da. 1 time senere mødt vi dem ved Madison Square. Og her sad Pernille ganske rigtigt med slynge på hver arm.

Ingen kære mor her...

Ingen kære mor her…

Den venstre skal være i slynge i 11 dage, den anden i 3 dage. Der er kommet mindre brud på albuerne. Men det vigtigste var hun var uskadt og i fint humør. Efter chocket har lagt sig kan vi grine lidt af det og lave små jokes, men sådan var det ikke mens vi var i parken. Sådan endte vores sidste dag i NY – puha.

Parken er nu skøn, det vi nåede at se...

Parken er nu skøn, det vi nåede at se…

Vi er nu ved at forlade NY, og på vej mod Boston. Det glæder vi os til. Mere følger…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *