Månedsarkiv: juli 2013

Sidste aften “over here”

Ja, så skriver vi torsdag aften her i San Francisco og i morgen er vi så på vej retur til gode gamle Danmark igen. Tiden er fløjet afsted – 3 uger – væk… Men hold da op for 3 uger vi har haft. Lækkert lækkert!

Efter vi kom retur til SF har det føltes kort her, der er også kun 18 grader. Tager man en lille times kørsel herfra, så ændrer klimaet sig drastisk. Så er der 25-28 grader. Virkelig underligt. I går tog vi på heldagstur til Napa Valley. Indholdet for turen var frokost på CIA og besøg på diverse vinmarker. Alt nåede vi. Turen startede med det lidt triste vejr her i SF, men efter små 45 min. var himlen blå og solen fik frit spil. De lokale siger det dels skyldes havet og den placering SF har – dertil skal lægges at Napa ligger i en stor dal og det betyder altså virkeligt noget. Så vi havde absolut ingen hastværk med at komme retur til SF. Selve turen til CIA er rigtig hyggelig. Bygningen er rigtig stor og er oprindeligt et gammelt kloster. Efter lidt jordskælv blev det opgivet og en rigmand tog over. Siden slap han det også og forærede det til de nuværende. Det var en meget bekostelig affære at sætte det i stand, men missionen er virkelig lykkedes. Når det så oveni ligger i en perle af et område, så er det svært ikke at beundre. Så turen og frokosten var i top, men det skal det ogå være til den pris. Efter frokosten skulle vi finde et vinsted, og der er rigtig mange at vælge imellem. Valget faldt på Elisabeth Spencer. Begge dele i navnet er fornavne på henholdsvis kone og mand som har virksomheden. De sælger udelukkende deres vin i USA og slet ikke i europa. De sælger ca. 150.000 falsker årligt. Vi blev placeret i en rigtig hyggelig patio (også det andre kalder gårdhave) og fik 2 hvidvine og 3 rødvine. Det var superhyggeligt. Samme aften skulle de ansatte have en lille sammenkomst i pationen og Spencer havde opgaven med grillen. Så han klargjorde og fik også tid til at sætte sig hos de 4 danskere fra Hvidovre til en lille sludder – nice nice.

I dag er turen gået forbi Stanford University, syd for SF, på vej mod San Jose. Det er et kæmpe område det ligger på – 32 km2. Det er en pæn sjat. Vi havde klaret vores egen lillee guided tour med tilhørende frokost. Det er imponerende så stort det er. De har bl.a. eget stadion med plads til små 25.000 tilskuere. Pt. har de 16.000 studerende og 1.700 lærere. Dertil skal lægges diverse arbejdere der sørger for området. Det er en stor butik. Igennem tiden er der pt. 17 lærere der har modtaget en nobelpris. Af succesfulde elever fra Stanford kan bl.a. nævnes virksomheder som Hewlett-Packard, Yahoo, Cisco og ikke mindst Google. Så det er en eftertraget skole.

Vi er alle klar til returen og glæder os rigtig meget til at komme retur til jer alle hjemme i Danmark. Og ikke mindst dele vores oplevelser med jer. Så forhåbentlig meget snart på gensyn – men først en rigtig lang flyvetur hjem (den glæder vi os ikke til)

 

 

 

 

Retur til udgangspunktet – San Francisco

Ja, så har vi forladt Sacramento og ankommet til SF igen. Og hvad kan man så sige om Sacramento? Det positive først – vejret er fantastisk. Lige over 30 grader og let brise. Om aftenen dejligt behageligt. Byen er også billig, ihvertfald når det handler om hoteller sammenlignet med SF. Det var vist også alt. Det siges der bor 500.000 i Sacramento men vi undrer os over hvor de er, for hold da op for en død by. Om aftenen er der ikke en sjæl. Hvis der skal laves en 2’er af “I am legend”, så er det byen.

Nå, men vi er kommet retur til SF, og sikken en forandring i klimaet. Her er kun 18-19 grader. Så det føles lidt køligt og vi har fundet trøjerne frem. Sært, vi er trods alt kun 1,5 time fra Sacramento. Men mon ikke der nogle bjerge og andet der spiller ind her. Fra vi ankom til SF ultimo juni og til nu kan man hos hotellerne mærke der er kommet flere turister til, alting er skruet lidt op. Og der er ikke mange værelser på den behagelige side af 1.000 pr. nat. Vel og mærke på et fornuftigt hotel, men jeg tror vi har klare det. I morgen tager vi til Napa Valley – vinen flyder her og vingårdene ligger side om side. Det skal passes ind med frokost hos CIA 13.30. Nej, ikke det CIA, men Culienary Institut of America. En af de meget få kokkeskoler der findes i USA. Det ligger i ST. Helena, nord for Napa. Det ligger i de mest fantastiske omgivelser, så her skal frokosten indtages.

Ellers står den på afslapning og mental klargøring til at komme hjem igen. Fornemmer vi er ved at være klar til at komme til lille DK igen. Vi skal flyve torsdag 19.10, men forinden skal vi aflevere bil og gennem adskillige securitytjek.

Håber alt er vel hjemme og I alle har det godt – det har vi. Ses snart…

 

 

 

Sacramento

Ja, så er vi havnet i Californiens hovedstad. Egentlig ikke en del af rejseplanen, men muligheden bød sig, så hvorfor ikke. At vejret samtidig er fantastisk her gør heller ikke noget. Der er små 30 grader, flot blå himmel og let brise – bum. Vi ankom torsdag og tager videre mandag, til SF – vores udgangspunkt for hele rejsen. Dagen her i Sacramento er ren afslapning. Siden vi startede 25. juni har vi kørt ca. 3.000 km. og oplevet en masse. Så nu sætter vi tempoet lidt ned, slapper af og fordøjer alle indtrykkene.

Sacramento er en hyggelig by. Der bor ca. 500.000 i byen. I Sacramento County bor der ca. 1,3 mio. Der bliver produceret en masse vin. Men det er ikke en turistby, antallet af danskere er stærkt begrænset. I aften, lørdag, har vi bestilt billetter til baseball. Skal se Sacramento River Cats mod Fresno Grizzlies. Så vi håber at opleve bedre kvalitet end da vi så LA Galaxy spillee soccer og gerne med en forstærket amerikansk stemning. Forventningerne er høje og vi ser frem til kampen (jo, det gælder også pigerne). Indtil da, så retur til poolen og solen – og så håber vi blot på at bagagefolkene i Kastrup er retur i arbejde når vi ankommer til DK. Fortsat dejlig dag til jer alle…

 

 

Death Valley og Yosemite

Efter check ud fra Vegas var det direkte kurs mod Death Valley. GPS var rettet mod Death Valley junction. Det gik uden problemer. Death Valley er en af mange nationalparker i USA. Det koster 20$ for en bil og så har du adgang til parken i 7 dage. Men at kalde Death Valley for en park og være der i 7 dage er ikke virkeligt. Der er sindsygt varmt. Turen dertil gik glimrende og de lokale sheriffer ligger på lur og holder øje om der køres for stærkt. Det er ikke muligt hos os, på bagsædet sidder der to talende fartpiloter. Så ingen fartbøder til os – nice ;-).

Death Valley er virkelig øde og næsten altid mellem 45-50 grader. Der bor ingen her – tror man. For jo, det gør der. I de mobilehome man kender fra amerikanske film, du ser flere end du forventer. Og ikke noget med at den er placeret ved vejen. Næ nej, helst langt væk i rigtige ødeland. Alligevel er parken er oplevelse. Der er klipper, bjerge og månelandskab som ingeen andre steder. Toilet er der også, men ikke mange. Og da vi skulle brruge det, så var døren gennemhullet af skud og ikke af mindste kaliber. Sikkert tænkt som udluftning, men uden ønskede virkning. Et skilt viste at Zabriskies Point ventede fremme forude, så her gjorde vi hold, og fik for alvor varmen at føle. Der var en pæn stigning op vi skulle gå, der var vel 150 meter. Inden vi nåede toppen var der svedperlen på panden og andre steder. Men det gav en overraskende udsigt over landskabet. Synlige mærker efter millioner af års hårde prøvelser som oversvømmelse (jo, den er god nok. Der har tidligere ligget en flod der, men for rigtig mange år siden), jordskælv og vulkanisk aktivitet. Det hele samlet gav en terræn af særlig karakter. Hurtig retur til bilen og fuld knald på ac’en. Flere skilte viste faktisk anbefalinger og at slukke for dem af hensyn til bilens ve og vel. Men det er altså sin sag i sådan en varme, så vi tog chancen. Op af bjergene var det tydeligt at bilen havde problemer med varmen og manglende luft. Særligt bremserne gav lyd fra sig på nedkørslerne. Der er en by der hedder Badwater i parken. Det er USA’s absolut laveste punkt under havets overflade, 80 meter. Så vi kørte i højder fra de 80 meter under til ca. 3000 meter over. Da vi var kommet igennem stoppede vi i byen Bishop. Her skulle planerne lægges for de næste par dage. Egentlig var planen at vi skulle køre sydover mod Bakersfield og derefter nordpå for at tilgå Yosemite fra vest-indgangen. På kortet den mest oplagte rute. Men så slog de to texasrangere – B1 og B2 – til igen. Kortet fik en tur med friskeøjne og så muligheder i øst-indgangen. Denne indgang er ikke åben det meste af året grundet vinter og snemængder. Men her i sommeren er den åben. Så direkte nordpå med os og kurs mod øst-indgangen. Det skete med Sierra Nevada bjergene på vores højre side og Alabama Hills på venstre side i et par hundrede kilometer. Tror jeg er ved at blive gammel og sentimental, men for dælen hvor er naturen herovre bare flot. I Bishop fandt vi hurtigt den lokale Starbucks og dermed også et wifi. Efter lidt tid havde vi fundet overnatning. Små to timers kørsel fra østindgangen ligger Mammoth Lakes. Normalt et vintersportsted, men også åben i sommerperioden. Her bookede vi os ind. Det lå i et super område. Vi blev venligt modtaget i receptionen. Det første manden nævnte var:     ” vi har bjørne i området, så vær opmærksom”. Okay, det var ikke lige det man regnede med som det første. Dagen før var der gået to bjørne forbi indgangen til hotellet. Herefter fandt vi vores værelser på 1. sal ;-). Vi gik dog lidt efter gennem byen med kamera i hånden, klar til at “skyde”. Det blev dog ikke til bjørne for os i denne omgang.Vi stod tidligt op dagen efter og kørte mod Yosemite, noget vi alle havde set frem til. Vejen dertil er i kuperet terræn, men uden problemer. Vi kom ind i parken og skulle køre mod Yosemite Valley der ligger i den vestlige del af parken. Parken lyder helt forkert. Vi taler altså om en størrelse på lige over 3.000 km2, en anelse mere end brøndbyskoven. Turen til Valley’en er på ca. 2 timer, men vi tog os god tid og nød omgivelserne og tog de nødvendige stop. Efter en lille time gjorde vi holdt ved Tuolumne Grove som er kendt for sine gigantiske egetræer. Der var hikingruter på forskellige længder, vi tog en på 1,6 mile x 2. Den gik nedad på udturen og op på hjemturen. Jeg skal hilse at sige det kan mærkes. Det tog 1,5 time, men så så vi også giganttræer, bl.a. det verdenskendte med et kæmpe hul igennem midten så mennesker kan gå igennem. Det siger alt om størrelserne på disse træer. Af andre berømtheder i parken er El Kapitan – verden største graniklippe og kendt ved at bjergbestigere til stadighed har udfordringer med at bestige det. Half dome er også en meget kendt klippe. Begge disse kan ses med udgangspunkt fra Valley’en. Man kan vælge at køre rundt selv i sin bil eller parkere den og tage shuttlebusserne der kører overalt. Det sidste klart den nemmeste, så de gjorde vi. Der er mange hikingruter og vi skulle finde noget passende, gerne indeholdende vandfald. Så blev Yosemite Fall vi gik efter. Igen en tur på 2 x 1,6 miles. Denne gang dog direkte op af bjerget. Turen er estimeret til mellem 2 og 3 timer. Turen op er virkelig hård. Der blev gjort stop, drukket vand og tørret sved af panden. Jo højere vi kom jo bedre udsigt. Efter 1,5 time nåede vi – ikke toppen – men udsynet til vandfaldet. Først yderligere 2 timer op lå toppen. Det var lige en tand for meget til os. Så vi nød udsigten, tog billeder og startede nedturen. Den alene tog 1 time. Så var kl. 18.00 og vi skulle finde vores bil. Den var parkeret lige ved en sø, sså af med futterne og need i vandet med dem. Det var i allerhøjeste grad hvad vi havde brug for. Yosemite er bare fantastisk, det bør alle opleve. Lige nu er vi på hotel i en by der hedder Sonora, 2 timer vest for parken. I morgen tager vi nordpå til Sacramento, hovedstaden i Californien. Her har vi planer om at være et par dage og dase den lidt af. De har 30-33 grader, så et hotel med udendørs pool er et must.

Nok for denne gang – efter en superdag er det tid til lidt søvn…

 

 

 

 

Sidste fra Vegas, next = Death Valley og Yosemity

Så er vi på den sidste nat i Vegas. Kæmpe oplevelse, men også “been there, done that – never again”. Vegas er bare levende, men også meget larmende. Vi er sgu bare blevet lidt for gamle til det gøjl. Nå, men på Outlet fik Tulle for alvor shoppet igennem – host host. Sabrina – mor har bl.a. købt et par DKNY-tasker. Hun stod med 5 tasker, vi endte på 2 – pyha. I går aftes var vi til Vegas show med Vinnie Favorito, standup/comedy. Det var sindsygt morsomt. Inden starten var vi lidt, gad vide hvad vi går ind til, kan vi nå at følge med i dialogerne. Det var 1 time og 20 min. med fuld gas. Alle fik en sviner, inkl. os. Fed griner ;-). I dag har vi været på heldagstur. Kørte tidligt i morges til Grand Canyon – west. Her er den berømte glasplade. Målt direkte ned er der 700 meter. Til coloradofloden 1,2 km. Heldigvis ankom vi rimeligt tidligt, så køen var begrænset. Da en skulle passe på det bagage man ikke måtte have med ud, meldte jeg mig frivilligt til at blive udenfor (lyder bedre end at sige man ikke turde). Men den form for højder er bare ikke mig. Men der var mange andre muligheder for at se udsigt i verdensklasse – sikken et syn man får der. Verdensklasse!! Er spændt på at se billederne, frygter de ikke kan retfærdiggøre den virkelige oplevelse. På vejen retur stoppede vi ved Hoover dæmningen, bygget fra 1931-1935. Mere end 300 meter høj. Man undrer sig hvordan det er muligt at bygge sådan en dæmning. Så i dag har været højdernes dag med udsigter i verdensklasse. Afslutningen på dagen var også i top. Det var på et japansk steakhouse. Aldrig før har vi steak på den måde. Bord/stole til gæsterne var samme sted som kokken tilberedte maden. Og han kunne sit håndværk. Det var ubetinget turens bedste spiseoplevelse, og dem har der ellers været et par stykker af – domo arigato!!

I morgen tidlig siger vi farvel til Vegas – og jo, vi har nået at spille lidt diverse spil, dog uden held. Vi kører direkte mod Death Valley – og der er små 48 grader i øjeblikket. Vi har masser at drikke og føde i bilen. Vi har købt en flamingokasse og fyldt den med isterninger, så hele tiden kolde drikke, nice. Efter Death Valley arbejder vi os videre mod Yosemity, en kæmpe nationalpark. Det er en længere køretur, så vi må se om vi får klaret det på en dag, eller vi knækker den i 2. Mere herfra senere, hyg jer hjemme…

 

Bye bye LA – Hello Vegas

Ja, så har vi forladt LA for denne gang. Inden nåede vi dog flere ting de sidste par dage. Først og fremmest 4. juli – en stor dag i USA. Dagen er helligdag og dagen efter ligeledes. Flere steder så man diverse flag og kager der markerer dagen. 4. juli startede vi på Venice Beach. Hvis du vil være noget ved musikken i LA, så er det bl.a. her du kan blive opdaget. Stranden er enorm, der er mega sandstrand, og der er gang i den. Der er alle elementer af underholdning. Særligt nød vi skateboarddrengene, imponerende hvad de kan. Der var bygget flere baner i beton til dem og de benyttede hver en lejlighed til at vise deres evner. Særligt en lille dreng jeg vurderer til at være 12 år var god. Fart på boardet og flotte hop i luften. Ud på eftermiddagen retur til hotellet og gøre os klar til aftenens hovedbegivenhed, fodboldkampen mellem LA Galaxy og Columbus Crew. LA er forsvarende mestre de seneste 2 år, så vi kunne med rette forvente en del. Stadion er på niveau med Brøndby, men ikke i nærheden af samme stemning. Niveauet på banen var bestemt ikke imponerende. Vil vurdere det til bunden af superliga/toppen af 1. division. Skuffende. LA vandt kampen 2-1 på to straffe. Det afgørende i absolut sidste minut. Begge sat ind af Robbie Keane – som er en skygge af sig selv. Men det  var bestemt en oplevelse. Efter kampen var der fyrværkeri. Og det kan de altså bare herovre. De giver den fuld gas på alle tangenterne. Meget flot. Sent ud på aftenen kom vi retur til hotellet og skulle have bestilt nyt hotel i Las Vegas. Det blev klaret og vi endte med Treasure Island. Et 4-stjernet, så vi var spændte på hvordan det ville være. I det hele taget var vi spændte på hvad Vegas var for en by. Nå, men afsted kom vi dagen efter om morgenen. Et godt stykke uden for LA gjorde vi hold i Victorville, vi skulle have morgenmad. Og det skal jeg dag lige love for at vi fik. For under 7 $ får man den største omgang æg, bacon, pølser, skinke, pandekager og brød samt kaffe/te. Jeg tror faktisk ikke det er lykkedes os at spise op endnu. Noget kunne tyde på at de fleste der bor her magter det bedre end os, de ser ihvertfald sådan ud. Nå, men vi kom videre. Et godt stykke efter Barstow ligger Ghost Town. Den besøgte vi. En original rest af en gammel sølvmineby. Byen blev til i 1881 med små 40 indbyggere. Da så fundet af sølv eksploderede gjorde antal indbyggere det samme. I henholdsvis 1882 og 1883 steg det til 300 og 1.200. Desværre voksede den sig aldrig større grundet halvering af sølvprisen. Tilbage i 2001 var der 8 indbyggere. Der findes i dag stadig de originale miner og 5 bygninger. Vi kom på rundtur i en af disse miner. Man skal huske på det ligger i en ørken og der var sindsygt varmt. Vi har tidligere været i Egypten med 45 grader, men det er altså ingenting ifht. dette her. SÅ kan man tænke hvordan det var at arbejde her i sin tid – puha. Herefter var det med kurs direkte mod Vegas og Treasure Island.

Man er slet ikke i tvivl når man ser Vegas, pludselig tårner det hele sig op foran os. Kæmpe bygninger alle steder. Og sikke et virvar i trafikken. Men vi fandt hotellet og for dælen hvor er det stort. Jeg har aldrig tidligere fået et kort over et hotel, men man kan faktisk gøre fare vild her. Varmen og ikke mindst luften er noget af en modstander. Så man tænker sig om hvad man laver. På aftenturen i 35 grader fik vi igen en på opleveren. Caesars Palace – kendt for diverse store boksekampe står helt fantastisk og for syv sytten hvor er det stort. Helt vildt stort!!. Ved siden af ligger Bellagio. I kender det – det med springvandet i takt til musikken. Hvis ikke, så tjek youtube. Det er for sejt – flot flot. Alle hotellerne har hver deres særlige kendetegn. Mirage ar en kæmpe vulkan. Andre har pyramider, Eiffeltårnet og jeg ved snart ikke hvad.

Treasure Island er bestemt flot – tjek det ud på bl.a. Bookning.com. Her er alt hvad man kan forestille sig. Lækkert værelse med marmorbadeværelse. I stuen er der casino, 11.000 m2. Man kan ikke begribe  hvor stort det er og hvor mange mennesker her er. Nu er vi trætte, planen i morgen siger shopping i outletcentret der ikke ligger langt herfra. Tulle snorker allerede kan jeg høre, så slut herfra…

Universal Studios og turisttur i Hollywood/Beverly Hills

I går – 2. juli – var det tid til til Universal Studios. Front-Of-Line-Pass var købt hjemmefra og virkede fra vi ankom. Sprang elegant køen over og fik vores adgangskort. Herefter var det bare om at komme i gang. Der findes egentlig ikke rutschebaner her som i mange andre forlystelsesparker, det er 3D/4D virtuelt. Men det virker!! Startede med Shrek i 4D. Alle var med. Æslet kommer hutigt frem og nyser, snot kommer i hovedet på dig, stolen ryster under dig og følger bevægelserne på skærmen. Nice!! Simpsons fulgte herefter, Steen og jeg fik lokket Tulle med. Pernille takkede pænt nej, ikke rutschebane-pige, men det fik vi ændret senere. Igen, vi hopper forrest i køen og kommer ind. Sidder i en lille vogn på 2 x 4 sæder og så kommer du i den vildeste virtuelle 4D rutschebane. Tulle skreg hele turen igennem og var ved at vride min arm af. Tror faktisk ikke hun så noget at det Steen og jeg så. Men fedt var det. Herefter fulgte en times studio tour rundt i filmkulisserne. Min opfattelse af hvad vi ser på film har ændret sig markant, for hold da op hvor de snyder os med effekter.  Etfer dette en halv times opvisning i speciel effekts, det v ar virkelig sjov underholdning med inddragelse af publikum. Så tog vi hele 4 store udendørs rulletrapper der bragte os til lower level. Her ventede Return of the Mummy, Jurassic Park og Transformers. De 3 er en blanding af det hele, virtuelt som virkeligt. Her fik vi lokket begge piger med. Ingen tvivl om det øgede oplevelsen 😉 Transformers var i særklasse, fantastisk godt lavet, sikken en tur vi fik der. Det skal simpelthen opleves. Jurassic Park er vandrutschebane og jeg siger bare – de afslutter med noget af en spand vand lige i 5-øren. Sjovt nok syntes jeg pigernes frisure skiftede karakter, mere fladt – hæ hæ. Waterworld, scenen fra filmen, står også her. Vi skulle se et show her. Men forinden lige en tur i Horror House. Hvorfor det var pigerne der foreslog det ved jeg ikke, men de var ikke mange sure sild værd derinde. De råbte og skreg det meste af vejen. Uden dem ikke samme oplevelse ;-). Vi sluttede af med et fedt show i Waterworld, sikken en kulisse. Det er et skuespil på liv og død, ligesom i filmen. Der var plads til flere hundrede. De første 10-15 rækker var grønne og hedder “soak zone”. Dem valgte vi klogt nok ikke. For de fik bare vand. Men fed underholdning, og så var vi klar til at slutte af, efter 7 timer i parken.

I dag har vi så været superturister i LA, nærmere betegnet Hollywood og Beverly Hills.Kørt rundt i tourbus og set alle de kendtes huse. Justin Bieber, Angeline Jolie, afdøde MJ hvis hus pt. er på udsalg tilsmå 29 mio. $. Vi valgte ikke at byde. Kom også forbi LAPD, kunne ikke finde Axel Foley, tror han er taget retur til Detroit. Gennem Rodeo Drive hvor alle de rige shopper for sindsygt. Da turen var forbi gik vi hen til Dolby Theater (tidligere Kodak Theater). Her foregår oscar-uddelingen. Igen i år blev vi forbigået – øv. Sluttede turen af med lidt kaffe i en hyggelig cafe, og hven står så pludselig foran os – Helen Mirren. I ganske almindeligt outfit. Jeg tror ikke hun genkendte os. Så masser af billeder er blevet taget de sidste par dage. Vi slapper lidt af et par timer på hotellet inden vi her til aften skal mødes med Charlie, familie til Steen/Pernille. Han har fået instrukser om vi vil på et rigtig bøfhus. Så nu må vi se om det lykkes.

Nok for denne gang, hyg jer derhjemme….

 

 

 

 

 

 

Ankommet til Los Angeles

Så er vi endelig ankommet til LA – og i en hedebølge der vist plager det meste af Californien. Nå, men forinden har vi på vejen herned været forbi Neverland og Solvang.

Neverland – ja, hvad skal man sig?? Du kan ikke komme ind på ejendommen. Du kan komme til en forstørret havelåge som bl.a. findes på Tulipanstien. Der er en mur rundt om og der er vagter. Der hænger billeder af Michael Jackson og hilsner fra diverse fans fra hele verden. Det er vist det, så nu kan vi sige vi har været der.

Solvang, ja, som dansker skal man naturligvis forbi. En lille turistby der vrimler med bagere der alle mener de laver det traditionelle bagværk som hjemme i DK. Men har de gåsebryster – no no. Men det var da en oplevelse. Det blev til en rundtur og en kop smoothie. Og så var vi videre. Vil besluttede os for at tage videre mod Santa Monica. En by der mest er kendt for deres pier/havnemole. Billedet er nok kendt af de fleste. En havnemole med pariserhjul og rutchebane i baggrunden. Så vi fik booket værelser via Starbucks wifi – tak til dem – og forsøgte at nærme os havnen om aftenen. Men noget kunne tyde på at resten af byen havde fået samme ide. Så hjem igen uden at nå målet. Dagen efter tog mod stranden igen, dog tidlig formiddag istedet. Stranden i Santa Monica er enorm og har det flotteste sand. Ved hver 100 meter er der baywatch-tårn med livreddere. Dem fik vi da set i action mere end en gang. Særligt en af dem kæmpede flot mod diverse tosser der ikke kunne komme langt nok ud i vandet med de høje bølger. Men vi kom til det berømte pariserhjul og har stået på den ligeså berømte havnemole. Og hyggeligt er det bestemt. Herefter tog vi os tid til at nye stranden et par timer. Og jeg skal da lige love for at solen bider fra sig. Solcreme må bare ikke glemmes her. Rundt omkring os vrimlede det med andre badegæster for hvem man skulle tro var deres sidste dag til at spise i for resten af livet. For hold da op hvor de åd. Man fik næsten ondt af livredderen hvis de skulle hjælpes i land. Nå, men vi er jo heldigvis ikke livreddere. Ud på eftermiddagen var det afgang til selve LA. Små 30 km – længere væk er det ikke. Vi havde forinden booket os ind på Hotel Hollywood Dixie som ligger på Hollywood Boulevard. Du kan næsten se Hollywoodskiltet herfra. Her skal vi væe til 5. juli. Her er meget fine værelser og udendørspool, og den blev besøgt få minutter efter ankomst. Her er virkelig varmt, så en kølig dukkert var hvad vi havde brug for.

I morgen står den på besøg i Universal Studios, ligger 5 km. herfra. Vi har købt billetter hjemmefra, så nu håber vi vores såkaldte “front-of-line” virker efter hensigten, så v ikke skal stå i kø.

Nok for denne gang, vi har det alle 4 godt og er i mægtigt humør. Mere følger snart…