Månedsarkiv: juni 2013

2 dage siden vi forlod SF

V6’eren i Dodgen er kommet i arbejdstøjet. Efter vi forlod dejlige SF og kørt sydpå i retning af LA har oplevet fantastiske ting. Første stop var på den helt traditionelle diner hvor man spiser morgenmad som i de amerikanske film. Servitricen, Berverly Hannah, var lige efter bogen. “What would you like honey” var hendes første ord og så fik vi en længere sludder. Hun havde familie i bl.a. Finland. Vi fik det store morgenkomplet med alt til, det medførte at vi sprang frokosten over. Men godt var det. Ved eftermiddagstid nærmede vi os Monterey. Her besluttede vi os at overnatte – det kom vi ikke til at fortryde. Vi fik værelser på Vagabond Inn til absolut billige penge og det fejlede ingenting. Monterey har den mest hyggelige havn med den stemning USA kan give byerne. I havnemolen lå søløverne på store traktordæk og solede sig som det mest naturlige. Visse steder var der ligefrem pladsmangel og de havde ingen skrupler med at skubbe hinanden væk. Monterey er mest af alt kendt for hvalsafari, så det måtte vi se nærmere på. Der var flere udbydere og det endte md vi fandt en passende, så dagen efter kl. 09.00 skulle vi på hvalsafari. Af mulige emner vi kunne se var: Pukkelhvaler, delfiner, spækhuggere og blåhvaler. De sidste to ikke så sandsynlige som de to første. Efter vi havde tilmeldt os steg stemningen til et niveau vi sidst havde da vi som små børn ventede på juleaften ;-). Varmt og vindtæt tøj var påkrævet – der var mellem 25-30 grader?? Men det skulle vise sig at være en god ide. Vi stod tidlig op og var mere end klar. Vi forlod havnen med stor optimisme i superlækkert vejr. Vi sejlede ud i ca. 45 min. Skipperinden havde meddelt at når klokken ringede var der gevinst. Der gik ikke mange minutter før klokken lød: “at ten o’clock” lød det i højtaleren. Alle fattede kamera og til venstre siden af båden. Og ganske rigtigt – en voksen blåhval. Sikken en syn!! Den blev vurderet til ca. 30 meter og små 40 tons. Det siges at blåhvalen sjældent viser halen når de dykker, men denne gang var en undtagelse – og det mere end en gang. Kameraet klikkede løs. Den nød vi en halv times tid, så skulle vi videre. Små 5 minutter senere ringede klokken igen: “at two o’clock” – 2 pukkelhvaler. Det var sgu oplevelser alle skulle prøve. Dem knipsede vi vist også mere end et par gange. Herefter var tiden gået og retur til havnen. Det var en af de største oplevelser jeg har haft i nyere tid. Hvis I  – kære læsere – nogensinde får den mulighed, så tøv ikke. Det er det hele værd – basta!!

Efter denne super oplevelse skulle vi en hurtig smuttur til Carmel. Mest kendt for at Clint Eastwood har været borgmester for en del år siden. Den lå ikke langt væk, så vi fik parkeret og kom hurtigt til downtown. Carmel er en lille luksusby for de rige og turister der vil hurtigt af med dollars. Den er smuk og ren, men så heller ikke mere. Vi fandt Brunos deli og han lavede de mest fantastiske roastbeef sandwich som vi tog med til stranden. En strand der havde en udsigt uden lige over Carmel Bay. Videre igen, ned af highway 1. De næste 100 km var med sving der uden problemer kunne matche Alpe duez. Men udsigten og naturen kan intet andet matche. Det er vist kun i reklamebrochure vi har set lignende. Man forstår bedre hvorfor mange vile denne rute. Så det nød vi også. Pludselig var der mulighed for at se søelefanter, så vi gjorde stop. Og ganske rigtigt, lige der, midt på stranden lå små 100 af disse dejlige basser. Og små er et forkert ord. For de er ret store. Man står næsten lige foran dem frit i naturen. Smukt!!

Så var det ved at være tid til at finde en by til overnatning. Det blev så San Luis Obispo. Aldrig hørt om den før, men hyggelig er den bestemt. Så her overnatter vi inden vi i morgen skal forbi Solvang og Neverland, inden vi for alvor rammer LA. Mere om det senere.

Til slut – brormand, tillykke med endnu et år. 47 er ingen alder. Hurra hurra fra os alle 4 her i det superskønne Californien.

 

 

 

 

 

Sidste 2 dage i San Francisco

Vejret her i SF er perfekt, solrigt, let brise og mellem 25-28 grader. I går – 26. juni – var fri dag. Vi gennemtravede gaderne som gik op og ned. Bestemt ikke en by for de gangbesværede. Men vi er jo helt “fitte”, så det betyder mindre. Efter en lang travetur endte vi en downtown, ved Union Square. Lækkert sted. Solrig og levende musik suppleret med en cappuchino. Herefter en tur i Macys, Nordstrøm og andre butikker. Dog uden de store køb. Tulle siger vi afventer (hvad det så betyder). Aftenen endte på noget at et steakhouse. Gutterne + Pernille bestilte en “bone-in ribeye” på ca. 600 g. Dertil serveret med 2 slags kartofler efter eget valg og en fadbamse. Må med skam indrømme at jeg ikke kunne spise helt op – men vi har jo autosmeden med og han spiser gerne resterne – nice!!

Dagen i dag var til de store oplevelser. Afgang med båd ud til “The Rock” aka Alcatraz. Den lille ø ser nu ikke ud af noget på afstand, men den er nu ikke så lille igen. Guided tour sikrede vi kom det rigtige igennem. Sikke små celler. Hvis man ikke var tosset, så blev man det. D-block var for de besværlige, op til flere dage uden det mindste lys. Selv de største og de værste kunne blive til små mus – spørg blot Al Capone og Machine Gun Kelly. Fed tur og stor oplevelse. Retur med færgen nogle timer senere og fastlandet. Herefter skulle vi leje cykler. Vi havde spottet et par steder dagen før og set priser da vi tog en tur i den berømte “cable car”. Næsten alle udlejere ville have 40$ pr. cykel pr. person. Men her havde de ikke taget højde for Hr. Munk fra Hvidovre, som havde spottet en pris på 20$ et enkelt sted. Det kom jeg til at nævne helt tilfældigt og så var der dømt “price match” – og bingo, så var prisen halveret. Det kan vi danskere lide ;-). Så var vi klar til afgang efter at cykelhjelmen var kommet på og kursen mod Golden Gate Bridge var sat. Endestationen var på den anden side af broen i den lille hyggelige by, Sausalito. Små 13 km., men ikke i fladt terræn. Fr. Contador (Pernille) fik tildelt både den prikkede og gule trøje inden afgang da hun ikke kunne love at undgå et udbrud eller to. De blev en fantastisk tur i det perfekte vejr. Og sikken en udsigt til den bro!! Godt der var ringeklokke på cyklen, for den skal krydses sammen med et hav af fodgængere. Men også det klarede vi i flot stil og ankom succesfuldt i Sausalito. Her ventede præmien, en lækker is og afslapning i havnen. Efter et par timer var det tid til et returnere. Heldigvis skulle vi ikke cykle tilbage. Der var købt billetter til cykelfærgen hjem. Og det var en rigtig god ide. Ankom i havnen på pier 1 og skulle så blot cykle små 20 minutter før der kunne afleveres. Aftensmaden blev i fiskehjørnet med diverse fisk og en fadbamse, igen. Ny er vi godt brugt igen-igen, og sengen kalder. I morgen tidlig er det afgang fra SF i denne omgang, men vi kommer retur og nogle uger. Nu skal vi lidt mere sydpå, i retning af LA. Til jer alle derhjemme, rigtig god sommer. Vi savner jer allerede, men altså ikke nok til at komme hjem lige nu.

 

 

 

Ankommet til San Francisco

Touchdown!!

Efter afgang fra Kastrup til London og videre herfra – 12 timer i en flyver – ankom vi endelig til SF. Gruede for security, lange køer og evt. problemer. Men uden grund. Alt gik smertefrit. Skulle afhente den bestilte bil, en ordentlig mother…… af en spand. Gps blev sat i forruden, billeder taget af bilen, os så afsted. Ankom til Hotel Capri efter ca. 30 minutter – igen uden problemer. Lækkert.

Pænt medtaget gik vi ud for at finde et spisested. Der er masser af dem og vi endte med gourmet burgere. Første gang vi nogensinde er blevet spurgt hvordan vi ønskede bøffen stegt – i en burger?? Den var mildt sagt pænt stor, godt med bbq, bløde løg og bacon & cheese. Og ned kom den. Vi er totalt smadrede lige nu, kl. er 21.45 lokal tid, og vi er hoppet i seng. I morgen er der ingen faste planer, så mon ikke vi tager på gåbens-cruise i byen. Vejret skulle være med sol fra vi står op. Sov godt zzzzzzz