Kategoriarkiv: Uncategorized

Hjemad – og tid til reflektion

10 dage fuld af indtryk er nu slut. Oplevelserne har stået i kø. Særligt på safarien. Alle dyrene naturligvis – vi er meget priviligeret at få mulighed for at opleve Kenyas natur og de mange dyr. Det er en oplevelse for livet!

Kenya er virkelig en u-land, men meget stor fattigdom. De gange vi har været i Asien kan slet ikke måle sig med det vi har oplevet her. Kenyanerne er meget smilende og hjælpsomme. Men tag ikke fejl. De lever fra dag til dag – og penge eller mangel på samme styrer ALT. Meldingen fra guiden, som trods alt har boet der siden 1975 – du kan ikke stole på dem. På et tidspunkt havde hun en pige i huset til at hjælpe til. Hun fik sit eget anneks. Efter lang tid hvor hun havde serveret morgen teen, var hun pludselig væk. Det samme var alt inventar i annekset. Hun havde solgt det og stukket af. Det viste sig hun ved siden af havde solgt sig selv længere oppe af gaden. Nogle år efter kom hun retur, med 2 børn og et udseende svarende til 15 år ældre – og ville have et job. Det er en udfordring. Men et DK hjerte gør det, og det gjorde guiden også. Bare ikke i huset. Lektionen var sivet ind.

Kulturen er så meget anderledes end vores i europa/DK. Jeg kan slet ikke huske hvor mange gange jeg takkede for jeg er født i Danmark. Hold nu op hvor har vi det godt sammenlignet med langt de fleste i Kenya – de har ingenting..

Venter i Mombasa lufthavn på at skulle flyve til Nairobi

Fra vi blev hentet på vores hotel til vi landede i Kastrup = 23 timer. Vi er pænt trætte.

Endnu en meget succesfuld tur med så mange oplevelser og indtryk. Steen, Pernille og Tulle – vi gjorde det endnu en gang!

Vores safaribil

Mombasa og afslapning – meget tiltrængt

Efter 6 dages meget intens safari er det tid til afslapning. Hvis man ikke har prøvet safari før, så undrer det måske hvorfor afslapning er tiltrængt. Du står tidligt op hver dag. Oppe nordpå – hvor vi var – er vi over 2.000 meter over havets overflade. Det betyder koldt om aftenen og MEGET koldt om morgenen. Vi havde en super fin samlet gruppe, med god kemi, snak og grin. Det betyder alverden når man er så tæt på hinanden. Tror ikke vi havde en aften hvor der ikke blev sagt godnat før 21.00. Heldigvis havde vi rigtigt tøj med. Man (=jeg) lærer hurtigt det er aftenen man tager bad. Om morgenen er det bare koldt – ca. 7-8 grader. Så det rigtige tøj er nødvendigt. Nogle timer efter, når solen er stået op, så tager det du det meste af. Mombasa skulle vise sig at være noget helt andet.

Mombasa er lavlandet, så der er aldrig koldt. Det var super dejligt.

Dejligt hotel med styr på servicen – og lige ud til det Indiske ocean

Her var vi 4 dage, lige med en afstikker ind til Mombasa by. Lad det være sagt med det samme: Kenya og DK har meget forskellig opfattelse af hvad en by er og hvordan vi lever. Økonomi sætter helt givet ind og påvirker her. Vi ville ALDRIG selv tage ind til turen. I min optik slet ikke egnet til det og du er på ingen måde sikker på du kommer hjem igen med alle dine ting. Husk på de fleste af de fattige – og dem er der mange af – lever for ca. 2$ pr. person pr. dag. Ikke noget at sige til de er “på dupperne”.

Tulle inspicerer. Væggene på hele fortet er koral-sten.
Toilettet når der skulle laves stort
Udsigten fejler til gengæld ikke noget

Masai Mara og jagten på “The big five”

Data dækning i Mombasa er mildest talt meget begrænset. Så billeder må vente. Men YES, we got them All!!!

Det er elefant, næsehorn, bøffel, løve og gepard/leopard. Løver fik vi som nr. 4. 7 løvinder opdagede vi. Og midt i det hele opserverede de potentiel frokost. Så ser man lige hvordan de jager. Fordeler sig, halvt oprejst og nærmer sig fra forskellige sider. Vild oplevelse. Vi har super billeder og videoer. Den sidste vi manglede var så gepard/leopard. Sidste dag i Masai Mara og 20 minutter før vi kører ud af parken. Der var de så, 2 af dem. Vi var som små teenagere og den fik “high five” hele vejen rundt.

7 løvinder i alt…
2 geparder slapper af i skyggen

Den meget berømte “gnu vandring” begynder her i juli og fortsætter et stykke tid. Du har helt sikkert set det i fjernsynet. Krokodillerne ligger bare og venter.

Svært at give indtryk af hvor mange der faktisk var. Men mange var der.

På vej mod Mombasa var vi selvfølgelig også en tur forbi Karen Blixens hus. Det hus I ser lige under her er det originale. Det hus der er i filmen er ikke det originale.

Det originale hus Karen Blixen boede i. Hun er i øvrigt ikke særlig kendt i Kenya, og slet ikke blandt de yngre. Hendes arrogance gjorde hende upopulær

Farvel til Lake Naivasha, goddag til Masai Mara og masaierne – krigerfolket i Kenya

Man skal ikke glemme at safari i Kenya kræver meget kørsel. Dagen i dag har igen krævet meget kørsel mod Masai Mara. På vej hertil kom vi igennem deres hovedstad – xxxx – som på ingen måde er imponerende. Det de kalder byer i Kenya, kalder vi noget helt andet. Det er faktisk deprimerende at se på. Men arbejdsløsheden er enorm. Det er små blikskure som ingen i DK ville tage en overnatning. En af de andre byer vi kom igennem er døbt – luderbyen. Ikke særligt charmerende navn, men det er ikke uden grund. 100 KES er ca. 5 dkk. Du kan købe en luder for 250 KES. Til sammenligning gav vi 1000 KES for 2 colaer og 2 mintos – og det var endda i en turist butik. Det er sgu tragisk. I byen må man IKKE tage billeder af masai krigerne – det vil indebære betaling hvis de opdager/fanger dig. Masaierne er kendetegnet ved altid at bære rød farve = blod. Det er den stamme i Kenya de andre ikke bryder sig om. De gør hvad det passer dem og har ikke respekt for så meget andet. Hvert 3 år er der samling – eller hvad de nu kalder det. Her kan reelle beslutninger træffes i deres stamme, som bliver efterfuldt. Seneste var at når omskæring sker – og det gør det – så skal det nu være med et helt nyt barberblad, hver gang. Før var det en kniv eller hvad de kunne finde. Uden omskæring, ikke del af stammen. Så er de udstødt.

Typisk by i Kenya

Men vi kom ind i Masai Mara og jagten på “big five” er i gang. Alle guider snakker sammen over radio. Vi havde en lille halv time hvor der var observeret leopard. Vi var 3 bil der kørte rundt. Desværre uden held. Vi prøver igen i morgen. Løver…..ja, vi fandt dem og så dem….så’en lidt. 3 hunner der lå på ryggen. Men brugbart syn og billeder kan jeg ikke sige tjek til. Så også det prøver vi igen i morgen. I morgen er det tid til ballon flyvning ud over savannen. Og nej – jeg skal ikke med. Tulle….ja, hun ville nok godt, men alt er optaget. Øv for hende.

Vi bor på et hotel ude midt i ingenting – det hedder Ashnil Mara Camp. Floden ligger lige ved siden af. Der er krokodiller og flodheste. Det er sgu noget særligt. Der er sågar en lille svømmepøl. Vi bor i “telte”, men i min verden er det ikke et telt. Der er stort soveværelse, bad og toilet. De er selvproducerende i både strøm og vand. Varmt vand – tjek. Men du skal åbne for hanen 5-10 minutter før det varme vand kommer.

Her bor vi ude i det vilde

Billeder m.m. kommer senere…

Limpopo floden er det ikke, men det er tæt på

Lake Naivasha (sø)

Hotel Sopa ligger lige ved søen og er helt fantastisk og speciel. Fantastisk fordi det er så flot og gennemført lavet. Speciel fordi de vilde dyr lever blandt gæsterne. Og det er ment uden nogen tvivl. Zebraer, giraffer, flodheste, impalaer, aber m.m. lever bogstaveligt blandt os gæster. I går aftes blokede 7-8 zebraer indgangen til vores værelse. Giraffer går nede ved swimmingpoolen, flodhestene kommer op fra søen når det bliver mørkt og går 15-20 meter fra os – heldigvis strømhegn i mellem os – men alligevel. Fantastisk oplevelse. Aberne til gengæld, de hopper ind på værelset hvis du ikke passer på. For nogle år siden gik en flodhest i swimmingpoolen, den gik åbenbart til den forkerte side i mørket. Hvordan de fik den op igen har vi endnu til gode at høre. Men helt uden problemer har det nok ikke været. Det er ikke tilladt at gå helt ned til floden uden vagter. For nogle år siden var der en kineser der ikke lyttede efter i jagten på det bedste billede. Han overlevede ikke. Så alt er ikke bare sjov og ballade – dyrene skal respekteres, ellers kan det gå galt.

Udsigt fra vores bungalow
Familie der hygger sig i vandet
Klar til hippo tur

Farvel til The Arc og mod Lake Nakuru national park og Lake Naivasha (sø)

Afgang 06.30, farvel til The Arc og udsigt til solopgang over Mount Kenya – flot flot. Igen en dag hvor kørte meget – der er langt til Savannen. National park Lake Nakuru var en stor oplevelse. Ind i parken, op med taget og vi kunne stå i bilen og så blev der taget billeder. Giraffer og næsehorn stod øverst – dem så vi. Zebraer i massevis, flamengoer og pelikaner, vildsvin osv. Hvad med løver?? Jo, de er der, men der er meget få. For 10-12 år siden var der 2 rangere der ikke kom hjem. Man fandt skoene. Spist af løver. Når først løver får smag for mennesker, så går det galt. En stor del af bestanden blev aflivet og de få der er tilbage lever tilbagetrukket. Så dem så vi ikke – men de skal nok komme.

Mount Kenya i baggrunden og solen på vej op

Vores chauffør, James er genial. Mega meget humor og kører som en gal. Bilerne er ikke helt af nyeste dato, men det virker. Og så kan han finde dyrene.

Venter på at blive lukket ind i parken. Taget er løftet op så vi kan stå op og “knipse løs”
Sort næsehorn. Resten af familien er lige i nærheden
Flot og på en eller anden måde også elegant

Ankomst Nairobi og videre…

Så blev det endelig tid til afgang. Taxa med Steen og Pernille (herefter Belinda) som hentede os 06.00 søndag morgen. Afsted mod lufthavnen. Med Qatar 09.30 mod Doha, hvor vi skulle vente 2 timer inden videre mod Nairobi. Det tog 5,5 time at flyve til Doha. Pladsen, forplejningen og servicen var i top. Intet at brokke sig over. Vi ankom planmæssigt til Doha. Kæmpe lufthavn, kastrup fylder ingenting. Men vi bevæger os mod gaten og så skulle Steen og jeg lige tisse. Kvinder og mænd har som bekendt ikke helt samme rettigheder. Der var faktisk et afslapningsrum med liggestole kun til mænd. Men det var et toilet vi havde brug for. Finder et skilt hvor der står “Mens”. Vi går ind anført af Steen – og endte i mændenes “prayer room”. Jo, de undrede sig en anelse. Nå, men vi skulle jo videre og fandt det rigtige sted. Turen fra Doha blev forsinket lidt over 1 time. Men sådan er det. Vi kom igennem Nairobi ankomst i det nok sløveste tempo af en administration der skulle se pas og visum – og det gjorde hun meget grundigt. Vi ankom til vores hotel ca. 02.30 pænt trætte. Op igen 06.00 og afsted 07.30 – jo, vi var sgu trætte. Ud af Nairobi som var en “rodet” by med et trafikkaos og en frækhed som selv ikke sydeuropa kan leve op til. Kenya har mere end 50 millioner indbyggere. Langt de fleste under 30 år er arbejdsløse. De fleste er desperate og lever fra dag til dag. Derfor er drikkepenge en stor del af deres indtægt. Det meste af dagen gik med at komme ud f byen og videre ud mod savannen. Omkring 15.30 ankom vi så til det første “safari overnatningssted”, hotel The Arc. Her skal vi kun være 1 nat. Så videre igen i morgen tidlig 06.30. Det ligger i nationalparken Aberdare, 2.330 meter over havets overflade. Det er ude i ingenting, men med vandhul hvor alle dyrene søger i mod. Masser af bøfler og vildsvin. Senere på aftenen kom der masser af elefanter og hyæner. Så fuld gevinst på dag 1 – og vi er dårligt kommet i gang. Kan ikke udelukke vi går tidligt i seng i aften.

Talte mere end 21 elefanter og en hyæne familie, Flere billeder følger senere…
En meget fin national park der lå helt perfekt. Stor oplevelse
Mor og far passer godt på den lille

Kenya sommeren 2023

Sommeren 2023 står den på endnu en oversøisk rejse med Steen og Pernille (Belinda). Denne gang går turen til Kenya. Vi flyver søndag den 9. juli 2023. Vi starter med safari og slutter af med total luksus afslapning. Mere følger når tiden nærmer sig.

Afsluttende dykkertur på Bali…og hjem igen…

Steen og jeg fik jo pludselig smag for at skulle dykke, altså sådan rigtigt. Så vi bestilte en dykkertur til Tulamben, som ligger på den østlige del af Bali. Det tager lidt over 2,5 time at komme dertil, så hvorfor tage lige dertil? Først og fremmest fordi man går i vandet direkte fra stranden og ikke fra en båd. Dernæst fordi der ligger et gammel amerikansk fragtskib fra 2. verdenskrig. Så derfor. Vi blev afhentet om morgenen kl. 07.30. “Oktar” hed den første mand der steg ud af bilen og bød os velkommen. Det viste sig at være vores instruktør. Det var ikke lige det første vi tænkte da vi så ham. Men udseende og kropsbygning kan indimellem snyde.Det gjorde det i dette tilfælde, for han skulle vise sig at være en super god instruktør.

Oktar havde en fin lille hjælper med på stranden (ses i baggrunden på nedenstående billede)

Så er det lige før det går løs…

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var ikke helt uden en form for nervøsitet at vi skulle igang, men ud i vandet  med fuld oppakning og få en ide om hvordan det er at trække vejret med inhalator og ilt på flaske. Lige i starten var det sgu lidt svært og i et par minutter havde jeg lidt tvivl om det ville lykkes. Men det hjalp da vi kom helt under vand, så kom det faktisk ret hurtigt til en. Indsugning et hurtigt og kort, men ud igen er en længere og langsommere proces. Men vi lærte det sgu!!

 

Under vandet og alt ok…

 

 

 

 

 

 

På knæ på bunden…

 

 

 

 

 

 

Det gælder om at holde godt fast på det skibsvrag…

Lidt koraller og fisk er her også…

 

Lidt video blev det også til:

MVI_1223

Vi fik 2 dyk hver. Den første gang var vi nede på 7 meters dybde. Anden gang blev det til 10 meter. Det var en fantastisk oplevelse for os begge og vi har bestemt ikke fortrudt. Det SKAL bare prøves igen.

Efter dyk nr. 2 var det tid til en 3 timers tur hjem igen til Kuta. Trætte men opstemte kom vi hjem og afsluttede med en kæmpe krammer til hinanden – “We did it”!!

Farvel Lombok…goddag Kuta

Efter nogle dejlige dage på Lombok, var det tid til Bali igen. Denne gang Kuta. Lombok er hvad Bali var for 20 år siden. Rolig, dejlig afslappet, ikke så turister og billig-billig. Vi vidste godt at Kuta ville være noget andet (Frederik havde antydet det) – og det er det bestemt også. Det minder om et virvar af myrer der konstant løber rundt med tilhørende trafik. Gaderne er fyldt med spisesteder, massage og ikke mindst alverdens butikker der også kendes fra Thailand med alt muligt kopi-gejl. Vores hotel ligger lige ved stranden, skal lige over på den anden side af gaden. Så finder du den meget lange og brede strand, Kuta beach. Jeg frygtede det ville være med “boom boom” og andet larm, men det er det positivt nok ikke. Der er egentligt rimeligt roligt.

Stranden ser således ud:

Overraskende nok ikke overfyldt…nice

Et lille videoindslag fra stranden giver et bedre billede:

Vi slapper fortsat godt af på stranden. Men i dag, 15. juli, var vejrguderne ikke helt med os. Regn og overskyet, men ikke koldt. Hvad skal man så? Vi hyrede en chauffør og bad ham køre os til et af de mange store flotte vandfald de har her på Bali. Vi udvalgte os “Nung Nung”. Det betyder ikke rigtig noget, det er blot et navn. Det tager ca. 2 timer at komme dertil, så vi var på vej. Når man kommer dertil skal man 500 trin ned for at komme ned hvor vandfaldet er. Forinden havde vi – som de magelige turister vi er – stoppet og købt regnslag til alle 4. De bruges iøvrigt flittig af alle dem som kører knallert.

Trapper på vej ned. Jo, det er stejlt og endnu hårdere at komme op igen

Efter meget flot indsats fra alle 4 nåede vi ned til vandfaldet

“I made it”

Vandfaldet er 55 meter højt og der kommer altså en pæn del vand. Der kan uden problemer bades i vandet. Vi sprang den del over. Denne video giver en god ide om hvad jeg mener:

Efter at havde nydt synet var det igen tid til at komme op igen. Vi sparer jer for de billeder. Men det fik da pulsen op at køre.

I morgen står den på ægte dykning med flaske og det hele til for Steen og jeg. Det er en lille drøm der skal forsøges at blive udlevet. Har pt. ingen ide om hvordan det vil gå. Vi skal på østkysten af Bali, Tulamben. Lige et stykke ude i vandet ligger et amerikansk transportskib fra 2. verdenskrig, U.S Liberty. Om vi kommer derned er nok meget tvivlsomt, men mindre kan vel gøre det. Vi får 2 dyk på hhv. 30 og 45 minutter med instruktør. Mere følger…