Amish i Lancaster & Gettysburg

En lang køretur blev endelig færdig i går, og det sammen med den hedebølge der har ramt området igen. I skrivende stund – kl. er 22.53 – er her 30 grader udenfor og meget fugtigt, Pyha!!

Dagen i dag var afsat til Amish oplevelse i Lancaster. Forventningerne var store og det var illusionerne også. På en skala fra 1-10 hvor 1 er lavest, var forventningerne ca. på 9 – og de blev på absolut ingen måde indfriet. Hvis man lige som os – lidt naivt – tror man skal rejse tilbage i tiden og genfinde hvordan man levede for ca. 150 år siden, så glem det. Amish driver en stor velfungerende kommerciel forretning. Et kæmpemæssigt landbrug med moderne maskiner, køer der malkes af maskiner, top moderne huse – og en superfed indtægt for en masse naive turister. Det eneste der adskiiller dem fra os er udseendet, selerne, skægget, tøjet og hestevognen. Og så er de bare skidesmarte til at udnytte det optimalt. Det  var en kæmpeskuffelse og efter en tur på 30 min. i hestevogn handlede det for os om at komme væk hurtigst muligt. Så hvis andre skal til området og har samme illusioner – så bliv væk. Du går ikke glip af noget!!!

Hestevogn fra Amish, det mest ophidsende billede jag kan vise

Hestevogn fra Amish, det mest ophidsende billede jag kan vise

Herefter stod der Gettysburg på dagsordenen. Og det var efter Amish oplevelsen med lidt bange anelser – ville vi blive lige så skuffet? En køretur på 1,5 time, vi ankom 15.30 i bagende hede, og frem til visitor center. Du kan vælge at købe en cd og køre turen rundt i området og en nærmere angivet rute, eller tage en guidet bus-tour på ca. 2 timer med guide. Vi valgte det sidste. Sidste bustur var 16.00 og der var ledige billetter – yes!! Det skulle vise sig at være en super tur med en rigtig god guide som ved hvad han taler om.

Vores guide, i hånden holder han en af de kugler der blev affyret fra gevær. Hver soldat havde 40 kugler

Vores guide, i hånden holder han en af de kugler der blev affyret fra gevær. Hver soldat havde 40 kugler

Han kunne alle detaljer, antal soldater, dato, år, navne m.m – det gav en helt anden oplevelse. Hans evne muliggjorde for os  at se soldaterne for os. Skulle du ikke have helt styr på detaljerne, så handler “Slaget ved Gettysburg” om 3 dage i året 1863, 1. juli til 3. juli. Jeg kan ikke erindre alle de detaljer der kom frem i dag, men han havde mange fine synspunkter. Mange kalder slaget for det vigtigste slag for de “Forenede stater”. Ønskescenariet for sydstaterne – anført af general Lee – var at kunne indtage Philadelphia, køre direkte til Independence Hall og sige – “her erklærede I uafhængigheden og de forenede stater, hvorfor skulle vi ikke kunne erklære vores egen uafhængighed?” Indtil dette tidspunkt var alle slag udført i sydstaterne, og General Lee kom til Gettysburg med en frisk sejr i baglommen. Gettysburg ligger i Pennsylvania og er en nordstat. Det var altså det første slag på nordstaternes hjemmebane.

Slagmarken - den lille stenmur er resterne af nordstaternes forsvarslinje

Slagmarken – den lille stenmur er resterne af nordstaternes forsvarslinje

Det var uvant med krig på hjemmebanen, ikke kun for soldaterne, men også for de civile. For selv om man måske var ligeglad med slaverne, så havde man ikke noget valg når krigen var kommet i baghaven. Hvorfor lige i Gettysburg og ikke andre steder? Igennem et stykke tid havde der værret “katten efter musen” og ikke de store sammenstød i området. Sydstaterne er for alvor presset, særligt på deres jernbane og kan ikke få forsyninger frem. Lee træffer så den beslutning at efterlade Richmond – som er sydstaternes hovedstad – og rykker mod Gettysburg. General Meade – øverstbefalende for nordstaterne i dette slag – kunne så vælge om han skulle indtage Richmond (ingen dårlig fangst) eller om han skulle rykke efter Lee. Som bekendt rykker han efter Lee. I dagene op til slaget er sydstaterne i overtal, den store nordstatshær står i Maryland (i øvrigt et sydstat). Der fortsættes i “katten efter musen” indtil sydstaterne sender ca. 3500 soldater mod ca. 300 af fjendens. For at forsvare disse 300 soldaterne sendes der flere soldaterne ind, og slaget er stille og roligt sat i gang – i et meget forrenklet udgave. I de 3 dage slaget stod på var der kun 1 civil der døde – kun 1. Begge sider var meget opmærksomme på at de civile skulle holdes uskadte. Det største problem var faktisk de civile selv. Ved at stå på taget af deres boliger kunne de følge slagets gang. Men på 200 meters afstand kunne en snigskytte ikke se forskel på en civil og en soldat. Så nordstaternes kommando indkaldte de vigtigste mænd i byen og bad dem sikre de civile holdte sig indendøre. Siden er vores nygerrighed for at være tæt på krig stilnet lidt af. Mængden af soldater der enten døde, blev såret eller taget til fange og svarede til 1% af datidens befolkningstal. I dag vil det svare til ca. 3 mio. mennesker i USA. Datidens kanoner spillede en stor rolle, og de sorte kanoner havde en rækkevidde på 1,5 mil og en kanonkugle kunne skydes afsted med en hastighed på 1 mil indenfor 5 sekunder.

En kanonkugle kunne nemt slå 8 soldater ihjel

En kanonkugle kunne nemt slå 8 soldater ihjel. Der står utallige af dem i området markeret med hvilken stats soldater der havde dem

Som bekendt vandt nordstaterne dette slag, men krigen sluttede jo ikke. Umiddelbart efter slaget besøgte Abraham Lincoln Getteysburg og holdte tale om hvorfor det var nødvendigt at fortsætte krigen. Den øverstbefalende for nordstaterne var Grant og ham som også fortsatte krigen. Rygterne siger at lige så hård en øverstbefalende han var, lige så mild som han kunne være, var han i forbindelse med overgivelse fra Lee og de betingelser den inkluderede. Årsagen… – “i morgen er det vores landsmænd og vi skal kunne leve side om side”.

Et slag midt i de 3 dage jeg ikke kendte til, var “little round top”. Slagmarkens område er kuperet, men ikke med særlige højder. Der er 2 bakketopper – “big round top” som er dækket af træerne og dermed har mistet sin værdi, og så “little round top” som er uden træer. Den gav et strategisk fordel observationsmæssigt.

Udsigt fra "little round top"

Udsigt fra “little round top”

Af en eller anden besynderlig årsag var denne top totalt ubemandet af nordstaterne. Sydstaterne troede det var en fælde og holdte sig på afstand. Men fordelen ved toppen var alligevel for stor til at de kunne holde sig væk, så infanteri blev sendt af sted. De blev opdaget og nordstaterne sendte bud efter forstærkning. En snarrådig oberst – Strong Vincent – nåede at opsnuse budskabet inden det kom helt frem til øverstbefalende, og kun derfor nåede nordstaterne at få sendt soldater til toppen inden sydstaterne nåede frem. Gad vide hvilken historie vi var blevet fortalt hvis sydstaterne havde indtaget denne top??

Et slag der kunne have ændret hele situationen

Et slag der kunne have ændret hele situationen

Det var en kæmpe oplevelse at køre rundt i området (ihvertfald for mig, jeg har ikke spurgt de andre 3 endnu), se de marker hvor slaget stod på og alle de historier og detaljer vores guide kunne. Så hvis du en dag får muligheden, så tag turen, også med guiden. Den er det hele værd.

Ferien nærmer sig sin afslutning. Vi er her til aften taget til en by kaldet Bowie. Ligger i den østlige udkant af Washington. Her bliver vi et par dage. I morgen slapper vi af, får sol og varme, og bliver ved poolen. Lørdag afsluttes med det sidste shopping, hvorefter det søndag går hjemad. Flyveturen hjemad bliver uden Steen og Pernille. Pernille er blevet så besværlig at flyets personale der har “monkey-klassen” ikke vil have hende, så de skal på “business”. Eller også er det fordi hun holder så meget af kage, og uden arme….så Steen tager med hende. Helt urimeligt vi ikke også kommer med på “business”. Dårlig forsikring de har. Men de skal altså først med en flyver 6 timer senere end os.

Til Lisbeth – eftersom ferien er ved at være slut er det også tid at skulle sige “snip snap snude…”, men godt vi havde dig med 🙂

Inden længe er vi retur i dejlige Danmark – det bliver nu dejligt at komme hjem igen.

2 dage i White Mountain Forest i New Hampshire

Så er der gået 2 hele dage her i nationalparken. Park lyder så småt – det er det bestemt ikke. Det er stort. Hvordan er den så? Sammenlignet med Yosemite i det vestlige USA, så ingen sammenligning. Yosemite er i sin egen klasse. White Mountain mangler tilsvarende dimensioner og variationer for at kunne være med, og er tilsvarende meget mere kommerciel end Yosemite. Men der er mange nationalparker der vil blegne ifht. Yosemite, så ingen skam i det. White Mountain er meget grøn og har sin egen charme. Der er et væld at hiking og trekking ruter alt efter hvad hjertet begærer og hvad det magter. Vores udgangspunkt for dagene er fra “Wilderness Inn”, som er stedet hvor vi bor. Ejet af parret Alan og Karen som er omkring de 60 år, faktisk blev Alan 61 år i dag og det blev fejret med fødselsdags sang til morgenmaden. De er virkelig et hyggepar der gør, man føler sig hjemme og der laves morgenmad efter “your choice” hver morgen. Frisk frugt og friskpresset juice er en selvfølge. Det samme er muffins, toast, srambled egg med grønt og bacon, sluttende af med pancakes, godt med sirup. Alt sammen fulgt af et smil

Så er der serveret

Så er der serveret

I går bød på 2 udflugter. Den første var til “Gorge Flume” som er et populært og let tilgængelig sted. Og smukt er det såmænd også

Ud på trapperne, og op det går...

Ud på trapperne, og op det går…

Området er naturskabt gennem mange mange år

En kile ned gennem to klippevægge...

En kile ned gennem to klippevægge…

Vandet bliver ved med at løbe...

Vandet bliver ved med at løbe…

Turen fra start til slut var estimeret til 2 timer. Vi klarede den på 1,5 time. Så vi var klar på lidt udfordringer med mere “gods i”, men stadig så vi kunne have Pernille med. Det blev så “Bald Mountain” – et område hvor der skal hikes, med belønning i form af udsigt. Turen ligger på små 3 timers hiking. Den sidste halve time mod toppen skulle ske med forsigtighed, det kunne nemt gå galt. På vejen op tænkte jeg allerede på hvordan vi skulle komme ned. Men selvfølgelig klarede vi det. Ikke altid kønt, men det virkede.

Taget oppe fra toppen af Bald Mountain

Taget oppe fra toppen af Bald Mountain

Samme sted men anden vinkel

Skiløjperne kan anes i baggrunden

Skiløjperne kan anes i baggrunden

En fin og hyggelig dag, som selvfølgelig skal afsluttes med et ordentligt måltid. Og det blev det. Min reference for gode bøffer er “Brazil Brazil” i NY – men ikke mere. “Gordi’s” her i byen serverede US prime og det her er en “Karens cut”. Den findes større, men jeg tænkte at 420 gram var tilpas.

Uden tvivl den bedste bøf jeg har fået, supermør og fuld af smag

Uden tvivl den bedste bøf jeg har fået, supermør og fuld af smag

Med mavsen fuld var vi klar til godnat, velvidende vi dagen efter skulle på toppen af Mount Washington. Det er det nordøstlige USA’s højeste punkt – 6.288 fod eller 1.917 meter. Lyder ikke af meget sammenlignet med andre bjerge, men området er meget barsk. Det er på dette bjerg der er målt den højeste vindhastighed nogensinde (hvis man ser bort fra cykloner og lign.). Koldt er der også på toppen. Den officielle koldeste temperatur der er målt er -46 grader. Selve bjerget er meget åbent og bart, så storm og andet uvejr er hårdt ved omgivelserne. Normalt siges det at træerne slutter i 10.000 fods højde. Men her er det 5.000 fods højde.

Det kalder jeg sgu medvind på cykelstierne...

Det kalder jeg sgu medvind på cykelstierne…

Måden at komme på toppen er flere, men oftest blandt 3: Du kører i bil velvidende at der er lidt plads og langt ned hvis det går galt, hiking som er estimeret til 6,5 time eller op med toget. Jeps – der er et tog der kan tage dig direkte til toppen. Og det på trods af der er hældninger på op til 37 grader. Vi valgte toget

Herfra starter toget, toppen kan skimtes i baggrunden

Herfra starter toget, toppen kan skimtes i baggrunden

På vejen op ændrer tingene sig

Det må have taget lidt tid

Det må have taget lidt tid

Turen er på 3 timer, 1 time op, 1 time på toppen og 1 time ned igen.

På dage med helt klart vejr, kan atlanterhavet ses, det samme kan Canada

På dage med helt klart vejr, kan atlanterhavet ses, det samme kan Canada

På toppen slappes der af og udsigten nydes

Trods mindst 6,5 time op så er der mange hikere

Trods mindst 6,5 time op så er der mange hikere

Kun de sejeste når toppen

Rigtige hikere får taget billede på toppen

Rigtige hikere får taget billede på toppen

En sjov oplevelse, men næppe et bjerg blandt de “7 store”.

I  morgen tidlig står den på en større køretur mod syd, nærmere bestemt mod Lancaster, der hvor amish-folket hører til. Køreturen er ca. 8 timer, planen er stop midtvejs, finde et sted med udendørs pool (de har lovet meget varmt vejr i morgen) og afslapning.

Hvalsafari i Gloucester, ankomst til White Mountain Forest

Dejlig dag i dag. Kom godt fra Boston. Slut med storbyer i denne omgang, nu handler det om naturen. Afgang fra Boston lidt over 07.00 og kurs nordøst mod Gloucester. Vi har hjemmefra bestilt billetter til hvalsafari kl. 08.30. Da vi sidst var for 3 år siden, var det en kæmpe succes. Så vi håbede på en gentagelse. Hyggelig lille havneby som primært er beskæftiget indenfor fiskeri og hvad man ellers kan finde på at bruge havet på – i dette tilfælde hvalsafari. Noget andet i byen bringer minderne frem om Olsen banden

Benny, kom så i gang - ja ja, jeg skal nok...

Benny, kom så i gang – ja ja, jeg skal nok…

Båden var en fin lille størrelse og ikke for mange personer. Fin start. God intro og fortælling og de kommende 3-4 timer vi skulle tilbringe på havet. Dagen før havde været med mange hvaler og dagens vejr var uden sol og vind og 17-18 grader. Åbenbart perfekt hvalvejr. Der er mange typer hvaler i dette område, men flest pukkelhvaler. Der er også andre typer, bl.a. blåhvaler, finhvaler, hajer, havskildpadder m.m. Duuuut-duuuuut, afgang ud på det store hav!! Små 45 minutter ud før vi kan forvente noget. Inden afgang var der mulighed for søsygepiller. Ikke alle gjorde brug af dette tilbud. Kort tid efter så vi hvem der burde havde taget imod det. Vi klarede frisag. Efter ca. 45 minutter blev de først skumsprøjt i det fjerne registreret. Spændingen stiger, kamera tjekkes en ekstra gang, udenfor kabyssen og finde en god plads, men hvilken side af båden?? “Take your chance” – og det gjorde vi så. Og jeg lige love for vi fik set hvaler. Det startede med en familie som er kendt i området.

Mor, far og  unge

Mor, far og unge

Samme familie

Samme familie

Jeg henter lige noget at spise, ses om lidt

Jeg henter lige noget at spise, ses om lidt

Halerne på hvalerne svarer til vores fingeraftryk – altså unikke – og dermed ved kendere hvilke hvaler vi er i kontakt med. Denne familie med kalv var de første. Siden kom flere til. Skipper var flink til at fortælle – kl. 9, kl. 2, kl. 12 osv. for at guide os hvor de var. Efter et stykke tid opgav han. Der var mellem 20 og 25 hvaler så han opgav at fortælle hvor de var, for de var alle steder. Og det var inkl. 3-4 kalve som var i lystigt humør, springende op af vandet, vinke med finnen liggende på siden. Vi havde dem indenfor 8-10 meter af os. Sikken en oplevelse, det kan man bare ikke blive træt af. Tror jeg fik taget 60-70 billeder med kamera. I første omgang må i nøjes med lidt fra Tulles mobil i ovenstående.

Efter denne succesoplevelse var det tid til at køre ind i landet, mod White Forest Forest. Vi var lidt mere positve vedr. Tulle og Pernille tilstand, trods vi ikke helt vidste hvad der ventede os. Nu er vi fremme og vi er ikke længere i tvivl om det nok skal gå. Her er mange muligheder for oplevelser enten ved at køre eller gå og i forskellige sværhedsgrader.

Lidt hjælp fra de lokal kendte er altid dejligt

Lidt hjælp fra de lokal kendte er altid dejligt

Det første først – hvor skal vi bo? Det kan vi også få hjælp til og det var heldigt. For på vejen der til, var planen er “booke on the road”, men området var i “no man’s land” = intet signal. Selv i nærmeste lille by, intet. Nå, men da vi kom frem blev det løst, og her bor vi så

Det er selvfølgelig her vi skal bo

Det er selvfølgelig her vi skal bo

Tulle vil så gerne tage billeder af hvordan vi bor, så her er lidt

Dejlig lille "patio"

Dejlig lille “patio”

Min seng...

Min seng…

Området er frodigt og fuld af dyr. I tirsdags blev en Mor-bjørn dræbt af en bil lige udenfor hvor vi bor. Den var på vej mod skraldespanden hos den lokale kineserbutik med 3 små unger. De lokale “rangere” blve tilkaldt for ungerne løb væk. Der blev sat fælder op så ungerne kunne blive fanget og bragt i sikkerhed. De første to blev hurtigt fanget, men den sidste trak det lidt ud med. Den havde gemt sig i et højt træ og ville ikke ned. Først efter lang tid lykkedes det at få den ned. Så vi må hellere passe på når vi begiver os rundt i naturen fra i morgen tidlig. Mere følger…

 

Boston

Vi ankom til Boston i går efter en meget lang køretur fra NY. Planlagt køretur var 4-4,5 timer. Det tog lidt over 7 timer. At komme helt ud af NYs trafik kan være noget af en opgave, også for os. Men vi kom godt frem og fandt vores hotel som ligger i havnen. Små 20 minutters gang og vi er i selve byen. Ingen problemer. Dagen i dag er gået med at efterforske Boston og dens historie. For Boston har mindst lige så stor historisk betydning som Philadelhia. Vi har kun denne dag, lørdag, for tidlig søndag morgen skal vi køre til Gloucester – en lille times kørsel – hvor vi skal på hvalsafari kl.08.30 (og det glæder vi os sindssygt meget til).

Boston er i den grad kontrasternes by ifht. NY. Det gælder både selve byen og ikke mindst vejret. Efter massiv hedebølge i NY er Boston i disse dage nede på 18-20 grader. Tænk man skulle sige det, men det er lidt dejligt. Selve byen emmer meget mere af afslapning og åbenhed end NY – nice! Dens bygninger er europæisk inspireret i design, helt tilbage fra briternes kolonisering. Og det er bevaret i flot stil.Byen har en smart måde at vi turister kommer sikkert rundt til de historiske ting – Freedom trail. Ruten er tegnet i asfalten/fortorvet og går 3 mil.

Freedom trail - vejen til historien...

Freedom trail – vejen til historien…

Man finder hurtigt ud af at der er særligt 3 personer der går igen her i byen – Paul Revere, Samuel Adams og John Hancock – alle 3 personer som har haft stor betydning for USA’s uafhængighed, men på hver sin måde. Særligt Paul Revere går igen

Det var i denne kirke Paul Revere lyste med 2 lygter i præcis 60 sekunder for at signalere at briterne var på vej og ikke mindst hvilken vej..

Det var i denne kirke Paul Revere lyste med 2 lygter i præcis 60 sekunder for at signalere at briterne var på vej og ikke mindst hvilken vej..

Det berømte signal fra Paul Levere til John Hancock (som endte med at blive den 3.præsident) og Samuel Adams – lederne af “Sons of liberty”:

18. april 1775 var dagen de også kaldte "midnight ride"

18. april 1775 var dagen de også kaldte “midnight ride”

Paul Revere boede her i Boston og hans hus står her stadig

Paul Reveres hus, står her stadig

Paul Reveres hus, står her stadig

Kirken hvor fra Paul Revere signalerede set indefra. Det var fra disse to vinduer på 1. salen de sendte signalet. På dette tidspunkt var Boston besat af briterne.

Det var fra disse vinduer han viste signalet

Det var fra disse vinduer han viste signalet

Naturligvis er han også begravet her i byen. Datiden og ikke mindst tidspunktet taget i betragtning lidt imponerende at han blev 84 år

Traditionen siger man skal lægge en mønt, hvorfor ved jeg ikke...

Traditionen siger man skal lægge en mønt, hvorfor ved jeg ikke…

De 2 andre særlige personer ligger også begravet her i Boston, John Hancock

John Hancocks hvilested

John Hancocks hvilested

Lidt interessant er det, at John Hancock faktisk var meget velhavende og alligevel var en af datidens største smuglere, udover sin normale forretning.

Samuel Adams hvilested

Samuel Adams hvilested

Tænk over det næste gang du drikker en øl med Samuel Adams på…

Lige ved siden af vores hotel her i den stadig aktive flådehavn, ligger USA’s ældste og stadig aktive krigsskib – USS Constitution

Ligger i dok til vedligeholdelse, forventes klar igen primo 2018

Ligger i dok til vedligeholdelse, forventes klar igen primo 2018

“Old Ironsides” som det også kaldes, fordi det kunne modstå kanonkugler fra briterne, blev bestilt i 1794 og var klar i 1797. Navnet fik det i 1812 i et slag mod briterne hvor det sænkede 5 britiske skibe og modstod kanonkuglerne. Dets aktive rolle er vist mere af museumsmæssig karakter, men flot er det nu alligevel.

I morgen er det afgang mod Gloucester til hvalsafari – det har vi store forventninger til. Bare vi nu ikke bliver skuffet. Efter hvalsafarien er det planen vi begiver os nordvest på mod “White Mountain Forest” – en nationalpark. Men efter Pernilles cykel uheld og Tulles begyndende ømhed i akillessenen, er vi lidt i tvivl om planen helt holder. Men vi tænker alternativer hvis ikke, vi håber…

Manhatten, dag 2…”Ingen arme, ingen kage”

Nogle oplevelser kan undværes bedre end andre – sådan en fik vi på sidste dagen i Manhatten. Dagen starter fint – som vi plejer – og ind til byen. Planen er lagt for dagen:  Leje cykler og køre rundt i Central Park, over til Grand Station, kort shopping i Niketown som ligger i Trump Plaza, og afslutning i Empire State.Jeg kan godt afsløre at INTET i den plan blev ført ud i livet. Pernille besluttede sig for noget helt andet. Vi fik lejet cyklerne i 2 timer. Vi er fornuftige, så vi trak cyklerne op til starten af parken. Da vi nåede parken, op på sadlen og derud af. Gik fint og alle var med. Vi nærmer os “The Boathouse” som ligger inde i parken, ned af en bakke på asfalteret vej. Rækkefølgen er Steen, Tulle, jeg og Pernille. Pludselig – lige bag mig lyder der et brag og højt råb. Da vi får bremset og vender os om, så ligger Pernille på asfalten, styrtet og medtaget. Det var sgu alvorligt. Hun havde slået sig på knæ, arme og hage. Inden vi fik set os om var der 3-4 personer klar til at hjælpe. “Call 911” – naaaaeee tænkte vi. Lad os nu lige se. Men efter lidt minutter var hun svimmel og venstre arm kunne ikke bruges, højre arm også lidt øm. Under hagen blødte det. Hendes tilstand ikke helt ok. Hun mente selv det var pga. for lavt blodsukker??? Vi turde ikke fortsætte uden hun blev tjekket. Og her kom dagens helt – Gregory – ind i billedet. Han er officiel “mini bike cap driver” i parken. Han ringede til 911 og bestilte ambulancen. Vi ventede og vi ventede – Gregory blev mere og mere pinlig og irriteret over sin bys manglende evne til at sende en ambulance. Som han sagde – hvis det var en politimand, såp var de her på 2 minutter. Mindre kan gøre det for os, men alligevel. Han ringede 4 gange og rykkede. Da der var gået 1,5 time og den stadig ikke var kommet, måtte Steen og Pernille tage en “mini bike cap” til hospitalet. Min og Tulles plan var så at trække cyklerne retur til udlejer – de 2 timer var gået og for hver påbegyndt time over = 9$ pr. cykel. Skide være med det, vi tager det som det kommer. Men Gregory havde anden mening. “Jeg har alligevel fri og skal den vej. Vi smider 2 af cyklerne op på min Cab og I cykler efter mig”. Jamen ok så, men det var altså ikke gennem parken med ude på vejene. Som sagt sådan gjort. Det tog ca. 15 min. på cykel at komme retur til udlejer, vi var nok aldrig kommet retur hvis vi skulle have trukket dem. Så Gregory var virkelig en kæmpe hjælp, han blev ved os i lidt over 2 timer og prøvede på alle måder at hjælpe os – sikke en fyr !!

Gregory - vores helt...

Gregory – vores helt…

Eftersom Steen og Pernille nu var taget på hospitalet skulle Tulle og jeg finde en måde at slå tiden ihjel på til vi fik en melding fra hospitalet. Første tanke var Empire, men det endte med Macy. I NY ligger den først åbnede Macy – og de kalder det selv verdens største indkøbs center. Jeg tror det er rigtigt, hvis vi taler om shoppingsmalls med en og samme ejer – og ikke at sammenligne med Fields m.m. Det er på 10 etager og størrelsen på hver etage er – ja, virkelig lang. Så her kunne vi nemt bruge lidt timer. På vej ind kommer første melding fra Steen – begge albuer er brækket og de venter på en ortopædkirurg. Fandme en lidt øv melding. Vi tænkte allerede – nu skal de hjem og vi må fortsætte alene. Jeg så allerede for mig at Pernille kom gående med begge arme i gibs på en rullestativ. Lidt senere kom ny melding – “vi forlader snart hospitalet, Pernille har fået slynge på hver arm, skal vi spise sammen”. Øhhh, hvad sker der nu?? Men fint – det gør vi da. 1 time senere mødt vi dem ved Madison Square. Og her sad Pernille ganske rigtigt med slynge på hver arm.

Ingen kære mor her...

Ingen kære mor her…

Den venstre skal være i slynge i 11 dage, den anden i 3 dage. Der er kommet mindre brud på albuerne. Men det vigtigste var hun var uskadt og i fint humør. Efter chocket har lagt sig kan vi grine lidt af det og lave små jokes, men sådan var det ikke mens vi var i parken. Sådan endte vores sidste dag i NY – puha.

Parken er nu skøn, det vi nåede at se...

Parken er nu skøn, det vi nåede at se…

Vi er nu ved at forlade NY, og på vej mod Boston. Det glæder vi os til. Mere følger…

Manhatten, dag 1 af 2

En dag med mange kilometer i benene igen. Hvis man ikke skulle vide det, så er der hedebølge i NY, 33 grader og ulideligt fugtigt. Men vi kæmper gør vi. Det giver gode påskud for is og koldt at drikke. Vi startede lidt over 9.00 med at aflevere al vasketøjet lige rundt om hjørnet. Der er et “drop off” vaskeri. Så er der frisk tøj igen. På vejen dertil skulle Steen og jeg lige have flyttet bilen. Det er noget med at den ene siden af vejen må man parkere mandag-torsdag og den anden side tirsdag-fredag. Og lidt over 9.00 er de fleste kørt på arbejde, så der er fint plads til at skifte. Det var der ikke aftenen før da vi kom lidt sent hjem. Men der var en plads – underligt ingen havde taget den – tænker vi DAGEN EFTER. Men det fandt vi så ud af her til morgen. Der lå nemlig en pæn hilsen fra en parkeringsvagt. Den ene plads der var, var lige ud for en brandhane. Vi havde set den og var ca. 1 meter på siden af den, men det er altså ikke nok. 115$ i bøde, at betale.  Man kan jo undre sig, for der er jo pladser nok

En lille plads til os, men nej...

En lille plads til os, men nej…

Lidt øv, men så har vi prøvet det. Videre op til toget og ind downtown. Vi startede i BH-foto, som er gigantisk stort. De har alt i elektronik og alle de ansatte er jøder. De ved hvad de snakker om. Hvis det altså ikke lige var fordi de har lidt andre strømstik end vi har hjemme, så kan der virkelig laves fine handler. Så vi begrænsede os. Videre mod “lower manhatten”, vi skulle til “Ground Zero” eller 9/11 som andre kalder det.

De 2 nye tårne skyder op i skyerne

De 2 nye tårne skyder op i skyerne

Det er imponerende byggeri de har lavet. Det til venstre har observations dæk man kan besøge. Vi sprang over. Vores tur går til Empire state i morgen. Hele 9/11 området må man bare have respekt for. Det er ikke svært at forestille sig hvad der skete. Der er rigeligt til at gøre en opmærksom på det

Her stod det ene af de oprindelig to tårne

Her stod det ene af de oprindelig to tårne

Et levende vandfald i et enormt stort firkantet hul. Rundt om hvert af de 2 huller er der indskrevet navnene på alle de mennesker der omkom

På en del navne er der isat blomster

På en del navne er der isat blomster

Efter denne historiske gennemgang var det videre til den helt sydlige spids af Manhatten, Battery park og færgeområdet. Der afgår løbende en færge til Staten Island som er gratis. Den sejler lige forbi frihedsgudinden

Hun ligger lidt i skygge, men smuk er hun nu alligevel

Hun ligger lidt i skygge, men smuk er hun nu alligevel

og giver samtidig et super view over NY’s skyline

Manhattens skyline taget fra Staten Island færgen

Manhattens skyline taget fra Staten Island færgen

Det er et fantastisk syn, billedet retfærdiggører det ikke helt. Det skal ses “live”, men I må nøjes med dette.

Tilbage i 2011 da Tulle, Jonas og jeg var i NY, besøgte vi en fantastisk brasiliensk restaurant – Brazil Brazil. Den har jeg drømt om siden og er min reference for en god bøf. Den skulle besøges her til aften. Jeg var en anelse bekymret da vi nærmede os. Mest fordi visse gamle gode film skal blive ved minderne og ikke genses. Men derhen tog vi.

Ser måske ikke ud af det helt store, men det er et stykke af himlen

Ser måske ikke ud af det helt store, men det er et stykke af himlen

Og jeg blev heldigvis ikke skuffet. Områdets restauranter har også den super flotte service at de selv påsætter drikkepengene efter hvor meget du har rost maden. Det gjorde de også denne gang. Belært af sidste gang brugte jeg ikke ordet “fantastisk”, men kun “godt”. Det sparede vi 5$ ved, og skulle kun betale 31$ i drikkepenge. Glimrende service (ironi kan forekomme).

Efter denne dejlige middag var det blevet mørkt og vi skulle forbi Times Square. Om aftenen er det en oplevelse i sig selv. Ved egentlig ikke hvilken by der har noget der kan matche dette syn

Et rent lysshow i et menneskemylder

Et rent lysshow i et menneskemylder

Og minsanten om ikke de 2 unge drenge også lige var forbi for at få taget et lille billede og samtidig berige atmosfæren

2 unge drenge på Times Square

2 unge drenge på Times Square

Endnu en dag gik og det samme kan man sige om vores ben. Det var dog kun 12,5 kilometer i dag. Vi er trætte nu og skal putte, så vi er klar til at hente vasketøjet i morgen tidlig inden vi igen sætter kurs mod Manhatten.

 

“The big apple” – 4. juli og shopping

Så er vi ankommet til “The big apple” aka New York. Vi ankom i går og turen hertil gik via New Jersey. Jo tættere på New York jo mere trafik og kø. Men vi klarede det i stiv arm og fandt adressen vi nu skal tilbringe vores tid på frem til fredag.

Og her bor vi så...

Og her bor vi så…

Det ser ikke ud aaf så meget, men det lyver. Vi har hele 1. salen og her er bare så pænt og nydeligt, og fin plads. Aircon kører konstant for her er der varmt, over 30 grader. Her om aftenen tæt på 28 grader. Så vi fryser ikke. Vi ankom den 4. juli tidlig eftermiddag. Vi havde hjemmefra lavet den bedste “Egon Olsen plan” – nemlig at 4. juli skulle fejres på Times Square”. For hvor mange kunne tænkes at have fået den ide?? Vi blev MEGET klogere. Da  vi ankommer til huset og har fået diverse info af værtinden, så indvier vi hende i vores planer. “Not a good idea”!! – siger hun. OK, siger vi, men hvad så? Tag til Brooklyn bridge, det er hyggeligt og I kan se fyrværkeriet. Som sagt så gjort. Vi napper metroen igennem det nogen kunne opfatte som et suspekt kvarter (ihvertfald 2 af de 4 vi er). Men vi er i Brooklyn og ja, det er sørme som vi ser på film. Så vi er opmærksomme, men indtil videre ingen problemer. Da vi ankommer til nærmeste metro opdager vi hurtigt at også andre har fået ideen med Brooklyn bridge – mange andre. Politiet er der i store mængder og gud nåde trøste dig hvis ikke du følger deres instrukser….. Så det gør vi. Men for dælen der er mange mennesker. Hvis vi vidste hvad vi ved nu, nemlig at ca. 3 mio. estimeres til at være på gaderne i byen for at se fyrværkeriet, så var vi nok kommet på bedre tanker.

På vej ned mod Brooklyn bridge

På vej ned mod Brooklyn bridge

Mens humøret stadig var naivt intakt

Mens humøret stadig var naivt intakt (tjek baggrunden)

Vi ankommer til foden af broen ca. 19.40, og fyrværkeriet starter 21.00. Planen hjemmefra var at spise i området. Yeaah right. Også på den ide blev vi meget klogere. Lidt små dråber fra himlen begynder at falde, og jepper, der kom regn. Super!! Så plan C – som ikke var lavet endnu – skulle drøftes. Retur til eget område, og i tørvejr hurtigst muligt.

Hvis øjne kunne tale på hende til venstre - "are you talking to me?"

Hvis øjne kunne tale på hende til venstre – “are you talking to me?”

Så hjem kom vi igen, fandt et tarveligt snaske-spisested, spiste hjemme i huset og fik et par godnat pilsnere. Bum – sådan kan 4. juli altså også fejres.

Dagen i dag var afsat til shopping, vi skulle nemlig til Woodbury outlet. Det er USAs største med 220 butikker. Transporten var på gps sat til 1,5 time, meeeen  trafikken kunne godt drille, så vi lagde 1 time mere på, så passede det. Og shoppet blev der (også fra sølv-smølfen)

Tulle har været på indkøb - nej Sabrina, der er ikke noget til dig

Tulle har været på indkøb – nej Sabrina, der er ikke noget til dig

Hvis man ser sig for, kan man virkelig lave nogle fine handler og det gjorde vi da også. Allle 4 var godt tilfredse. Aftenen skulle sluttes af med sushi – all you can eat. Det fandt vi

1. runde af sushi'en er serveret

1. runde af sushi’en er serveret

Vi syntes faktisk vi gik godt til den. Men kun indtil vi så på vores ene side. Her sad der en almindeligt bygget mand sammen med en anelse større kvinde. Da de fik serveret, så vi lige en ekstra gang. Der har ca. været 4 gange så meget. Vi så på det og tænkte “det kan 2 personer da ikke spise”. Manden opdagede vist at vi snakkede om det, så han ville lige gøre opmærksom på, at det hele kun var til ham og ikke noget af det til hende. Så gik snakken i gang og han var en super cool fyr. Havde været i København tidligere. Vi fik en god snak om mange ting. Men at han kunne spise al den mad?? (jeg nænnede ikke at tage et billede – det fortryder jeg lidt nu). Efter endnu en lang dag er det tid til at komme i den varme puttekasse. De næste 2 dage er afsat til Manhatten og dens fortræffeligheder. De har lovet 33 grader, så jeg skal nok have bøllehatten frem. Mere følger…

 

Rundtur i Philadelphia, en historisk dag…

Dagen i dag har været endnu en med mange kilometer i benene. Det ender med vi kommer i topform. Vi startede tidligt og tog ind downtown. Først ud til Museum of Art, sikkert kendt af nogen for al kunsten, men for mindst lige så mange pga. den berømte trappe som Rocky løb op af i sin træning.

Trappen oppe fra og ned...

  Trappen oppe fra og ned…

En mester på vej mod toppen.."Tulle, I did it"

En mester på vej mod toppen..”Tulle, I did it”

Den nu afgåede mester, billedet er taget af den nuværende

Den nu afgåede mester, billedet er taget af den nuværende

Underligt af en scene fra en film kan gøre så store underværker for en by som denne. Men det kan den altså bedømt efter det antal besøgende der kommer hertil.

Efter dette besøg var det tid til det mere alvorlige. Et besøg på Benjamin Franklins gravsted og flere andre. Vi havde lidt problemer med at finde det, men med lidt venlig guiding fra de lokale lykkedes det 30 min. før lukketid, og her ligger han så:

En mand af historisk betydning. Hvorfor der ligger mønter er jeg i tvivl om

En mand af historisk betydning. Hvorfor der ligger mønter er jeg i tvivl om

Lidt bevingede informationer

Lidt bevingede informationer

Der var også lidt god information om navne på de personer der rent faktisk også skrev under på Uafhængighedserklæringen:

En enkelt lidt mere kendt end de andre...

En enkelt lidt mere kendt end de andre…

Faktisk lå der rigtig mange gamle gravpladser tilbage til midten af det 17 århundrede. Mange deltog i borgerkrigen og /eller døde af sygdom. Det var mere usædvanligt end normalt at blive over 50 år på det tidspunkt. Herefter op mod Independence Hall, se nærmere på om dagens kø var til at overskue. Jepper – det var den. Op i køen og efter 20 minutter nåede vi frem til hvor tasker m.m. skulle scannes. Så var vi klar, troede vi, for køen fortsatte indenfor. Så vi tog lige små 20 minutter mere. Det trøstede vi kunne se at køen bare voksende for dem der kommer lidt senere end os. Men pludselig kom der en mand i uniform “Ladies and gentlemen, can I have your attention…”. De er nu gode til det højtidlige. Men vi danskere er jo ordentligt opdraget, så vi holder mund og lytter efter. Turen varer ca. 15 minutter og der skal være stille og der må ikke spises eller drikkes. Ja, de amerikanere er jo altid sultne, så ingen dårlig information. Så var det endelig tid til rundturen. Først lidt bonus information på vej ind:

Det var her der blev truffet beslutninger

Det var her der blev truffet beslutninger

Og da vi kom indenfor blev vi guided direkte ind i retssalen. Man vurderer at ca. 60% af interiøret er intakt fra den tid. Ikke dårligt. Hvis vægge kunne tale…

En rigtig retssal

En rigtig retssal

Nederst i billedet i midten kan man lige ane et rundt bord og stole. Her sad forsvarer og anklager. I den tid var de ikke adskilt. Nederst i billedet til højre kan man lige se lidt at den forhøjning som den anklagede skulle stå i. Og her stod man så under hele seancen, ikke noget med at sidde ned. Her af det kommer “stand for trail”. Fra hvor billedet er taget stod befolkningen så og kunne følge med. Helt til højre plads til nævninge og jury. Jo, det gik ordentligt for sig allerede den gang.

Videre ind i lokalet hvor selve uafhængighedserklæringen blev underskrevet. Ideen til selve erklæringen var Thomas Jefferson ophavsmand til og det var ca. 1 år efter at krigen mod Storbritannien var brudt ud. Der var i alt 56 personer der skrev under og John Hancock var den første af dem alle. Selve underskrivelsen fandt sted 2. august år 1776. Hvor imod udstedelsen af erklæringen for uafhængighed skete den 4./5. juli samme år. Den officielle opfattelse for hvilken dato underskrivelse fandt sted er  den 4. juli som vi alle kender, men historien siger åbenbart noget andet. Så i morgen fejres det altså igen. Det var 13 på det tidspunkt britiske kolonier der løsrev sig fra det Britiske imperium og formede starten på det USA vi kender i dag. Efter offentliggørelsen af uafhængigheden var der krig med englænderne i de efterfølgende 7 år.

13. borde i salen, et for hver koloni, suppleret med et formandsbord og sekretærfunktion

13. borde i salen, et for hver koloni, suppleret med et formandsbord og sekretærfunktion

Selve uafhængighedserklæringen befinder sig ikke her i Philadelphia. Nok historie for i dag og slut med Philadelphia. I morgen tidlig drager vi mod “The big apple” – New York. Og her skal 4. juli fejres. Mere følger…

Bye DC – Hello Phili…

Sidste dag i DC blev tilbragt på Arlington kirkegården. Man kan ikke undgå at blive fascineret og samtidig respektere det som de soldater har leveret gennem tiden. Her ligger mere end 290.000 soldater og andre som har tjent i nationens interesse.

received_293191801016086

Berømte JFK – ved siden af ligger hans kone.

 

Den ukendte soldats grav - "unknown butto God" - under bevogtning 24/7

Den ukendte soldats grav – “unknown butto God” – under bevogtning 24/7

Rumrejser er ikke altid ufarlige...

Rumrejser er ikke altid ufarlige…

Området er enormt og samtidig præget af megen historie. Arlington House havde en ejer i Robert E. Lee – general og øverstbefalende for sydstatshæren under den amerikanske borgerkrig. Han boede her med sin familie. I dag er huset mindesmærke for ham. Tankerne omkring inddragelse af hans ejendom som kommende kirkegård startede helt tilbage i 1864. Til en start fik han ingen betaling for konfiskeringen, han kæmpede dog for sin ret og i 1882 gav det pote som udmøntede sig i en betaling af 150.000$ betalt af kongressen. Boliger og køkkenhaver eksisterer stadig og ligger på en høj med udsigt over byen, til bl.a. Washington monumentet. Dagens rundtur var en smule præget en temmelig varmt vejr og lummer hede. Men som de sportsfolk vi er tog vi det med oprejst pande. Aftenen blev behørigt afsluttet med en “steak” – yummi.

Lørdag morgen den 2. juli var det så afgang mod Philadelphia. Og hvad ved vi så om denne by, udover den ligger på vejen mod NY? Jo – uafhængighedserklæringen blev underskrevet her – i Independence House.

Her skete de berømte underskrifter

Her skete de berømte underskrifter

Og Liberty Bell står stadig her byen.

Tiden går og klokken slår - men ikke mere

Tiden går og klokken slår – men ikke mere

Og hvem husker ikke gode gamle Rocky Balboa aka Sylvester Stallone. Hans berømte løbetur op af trappen. Yes – det er her det sker. Godt for ham han ikke mødte mig, det var blevet drabeligt.

received_10208508105078394

Højre uppercut og han er færdig…

Så med det i tankerne var bare om at komme afsted. Trafikken var ikke helt med os, så det tog lidt længere tid end planlagt. Men det blev klaret med musik og godt humør. Og når sulten nærmer sig – Ikke en tur i US uden et besøg på Denny’s.

Så skal der fyldes forplejning på...

Så skal der fyldes forplejning på…

Her serveres der morgenmad som illurstrerer meget fint den meget ofte sete kropsform herovre. Hvis du stadig er sulten efter et besøg her, så er det en anelse ulækkert. Men man spiser selvfølgelig op, man er vel en stor dreng.

Så gør man sig klar...

Så gør man sig klar…

Efter ca. 3,5 time var vi fremme ved vores hotel. Op på værelset, læg taskerne og mod “downtown”. Klares fint med metroen. Ideen med Independence House var genial, desværre var der en del andre der havde fået samme ide, så den gemmer vi til i morgen. Liberty Bell – den klarede vi til gengæld. Det samme med “Observation deck in Phili” – højeste sted i byen.

Sikken en udsigt...

Sikken en udsigt…

Små 300 meter oppe...

Små 300 meter oppe…

Tror de har lidt mindreværds komplekser fra deres nordlige naboer. Bygningerne kan ikke helt hamle op med NY, men bestemt en fin oplevelse alligevel. Vi bor i den sydlige del af byen, i den oprindelige Navy Yard som nu er nedlagt. Området er i dag centrum for al sport i byen. Her ligger stadion for byens NFL, NBA, NHL og MLB. Altr samlet et og samme sted. Hvem der gad opleve dette, men det er desværre “wrong season”. I morgen tilbringes hele dagen inde i byen, inden vi drager mod NY. Såvel som i DC, kan man også her i Phili se at byerne flere dage i forvejen varmer op til “4th of july”. Man mærker det er stort for dem. Spændende at se hvordan det kommer til at påvirke turen til NY?? Mere følger…

 

Afgang hjemmefra og de første dage i DC

Kl. 04.40 den 29. juni var taxa’en udenfor, klar til afgang mod Kastrup. Hvis vi troede antal personer der skulle rejse var en helt normal dag, så blev vi klogere. Der var et mylder, og køen til check-in var min. 250 meter. Efter ventetid, op på 1. sal og gennem security. Køen her var mindst lige så lang. Da vi endelig skal scanne vores boardingcard, kan det ikke læses. Retur igen til kundeservice og retur igen. Ikke den bedste start, men måske derfor vi var ankommet i god tid. Og vi nåede en kop kaffe og lidt morgenmad. Små 3 timer senere var vi i Keflavik, et lille mellemstop. Ikke noget at skrive om. Hurtigt videre mod Washington. Og for en gangs skyld en flyver med anstændig plads til benene, trods “monkey-class”. En flyvetur er en flyvetur, ikke andet end sove, høre musik, se film eller læse – så det gjorde vi. Ankomsten til Dulles (ja, det er ikke Tulles) i Washington DC bliver et gensyn. Vi var der for 3 år siden, alene. Nu er vi igen på tur med Steen og Pernille – tjek :-). Denne gang blev vi ikke tilbudt opgradering af bilen, til en mindre bil. Vi sagde bare nej til det hele. Manden var ikke helt tilfreds med os. Men vi kom fint frem til vores hus – et nydeligt et af slagsen.

Her bor vi..

Her bor vi..

Dagen i dag – 30. juni – er fra tidlig morgen (ja, jeg var tidlig oppe) til kl. 23.00 aften. Vi startede med at tage toget ind til Capitol som er centrum for DC. Herfra arbejdede vi os igennem National Mall som inkluderer alle Smithsonian museer, Washington monumentet

Washington monumentet, i baggrunden

Washington monumentet, i baggrunden

og slutter ved Lincoln memorial.

Abraham i stiveste puds

Abraham i stiveste puds

Vi har gået lidt over 16 km, så fødderne er en anelse varme. Vi sluttede rundturen af med afgang mod byens national stadion hvor Washington Nationals hører hjemme – baseball i major league. Plads til 42.000 tilskuere. De skulle møde Cincinatti Reds. Selve spillet er sgu en anelse kedeligt, men amerikanerne og stemningen var bare i top. Washington førte 14-1 efter 4. inning og så mente vi det var tid til at komme retur. En dag i oplevelsens dag. Bl.a. memorial efter vietnam og korea-krigen. Samtlige navne på 58.000 soldater er listet. Af disse er der 8 kvinder. Washington monumentet tårner sig op som et pejlemærke med sine 163 meter. Da det blev bygget i midten af 1800-tallet var det verdens højeste bygning. Siden er der jo sket en del. Men en dejlig dag i lidt over 30 graders varme, høj sol, lidt vind, men god stemning. Til slut – tillykke brormand med endnu et år ;-). I morgen står den på Arlington kirkegården og måske lidt shopping i Pentagon city. Vi heller ikke fået en god bøf endnu, så måske…

3 berømte damer

3 berømte damer